logo inkluderet med hjem link

Borger

Erhverv

Politik og Indflydelse

Søg

 

Afslag på aktindsigt, begrundelse og klagemulighed

Hvis du får afslag
Opdateret 25.04.2018

Vi har mulighed for at afslå behandlingen af en anmodning om aktindsigt, hvis behandlingen af anmodningen vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug. Det kan være tilfældet, hvis der anmodes om aktindsigt i mange sager eller dokumenter, eller anmodningen på grund af dokumenternes og sagernes indhold vil være kompliceret at behandle.

Vi har også mulighed for at afslå behandlingen af en anmodning om aktindsigt, hvis anmodningen må antages at skulle tjene et retsstridigt formål eller lignende.

Hvis du får afslag på aktindsigt eller kun får indsigt i en del af det materiale, som du er begæret aktindsigt i, har du krav på en afgørelse med en begrundelse og klagevejledning. Såfremt du er uenig i afgørelsen, har du mulighed for at klage over afgørelsen som beskrevet i klagevejledningen.

Hvis du ønsker at klage over en afgørelse om aktindsigt, skal du fremsende klagen til den afdeling i Sønderborg Kommune, der har truffet afgørelsen om aktindsigt. Herefter vil vi genoverveje afgørelsen. Hvis vi fastholder vores afgørelse, vil vi senest syv arbejdsdage efter modtagelsen af klagen, videresende klagen og sagens dokumenter til klageinstansen.

Ankestyrelsen fører i henhold til den kommunale styrelseslov tilsyn med, om Sønderborg Kommune overholder lovgivningen. Tilsynet kan dog kun behandle en klage, såfremt der ikke er nogen særskilt klageinstans.

Folketingets Ombudsmand udøver kontrol med den offentlige forvaltning og påser blandt andet, at Sønderborg Kommune handler lovligt og i overensstemmelse med god forvaltningsskik.

Folketingets Ombudsmand er ikke en egentlig klageinstans, men kan på eget initiativ eller på grund af en klage undersøge en sag nærmere.

Læs også om klagemuligheder i forbindelse med registerindsigt her.

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

 

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

Ring til Hotline Syddanmark på

Tlf: 70 20 40 21

Mandag til torsdag kl. 09.00 - 18.00.