logo inkluderet med hjem link

Borger

Erhverv

Politik og Indflydelse

Søg

God service skal i højsædet

Nyt målrettet kursusforløb inden for service skal opkvalificere ledige i Sønderborg Kommune til at varetage job i hotel- og restaurationsbranchen, hvor der er efterspørgsel efter medarbejdere med et højt serviceniveau.
Opdateret 14.07.2017

Sønderborg Kommune har meget at byde på - også i et turismeperspektiv, hvor historien, maden og naturen er nogle af de mange styrker, som trækker besøgende til fra nær og fjern.
Hotel- og restaurationsbranchen oplever derfor også en stigende mangel på kvalificeret arbejdskraft - en udfordring, som Sønderborg Kommune vil gøre noget ved.

- Vi vil jo gerne, at rigtig mange mennesker får øjnene op for vores skønne perle af en kommune og får en enestående oplevelse, når de besøger os. Det kræver, at turisterne bliver mødt af kvalificerede medarbejdere, som yder en god service over hele linjen. Derfor har vi kastet os ud i et ambitiøst projekt over de næste par år, hvor vi målrettet opkvalificerer de ledige til at imødekomme efterspørgslen på arbejdskraft i hotel- og restaurationsbranchen, hvor de dermed bidrager til at sikre vores position som attraktiv turistkommune, fortæller formand for arbejdsmarkedsudvalget i Sønderborg Kommune, Jan Prokopek Jensen.

Den målrettede opkvalificering sker på baggrund af en screening af de ledige, hvor der både lægges vægt på tidligere erfaring og uddannelse samt på den enkeltes motivation for at gå ind i forløbet.

Herefter venter der et fælles opkvalificerende forløb inden for service, da det er udgangspunktet og drivkraften uanset faglig retning. Service-forløbet er samtidig også nåleøjet, som de ledige skal igennem, hvis de skal fortsætte opkvalificering inden for de enkelte fagretninger.

- I arbejdsmarkedsudvalget har vi prioriteret opkvalificering lige fra begyndelse, men det ligger os meget på sinde, at det sker med udgangspunkt i det konkrete arbejdsmarked og den efterspørgsel, der er. Jeg glæder mig over, at vi gennem opkvalificering kan understøtte vores erhvervsliv - i dette tilfælde hotel- og restaurationsbranchen - og jeg håber meget, at de vil kunne se værdien i forløbet og de ledige ansøgere, siger Petter Astrup, næstformand i arbejdsmarkedsudvalget.

Serviceforløbet er udviklet i samarbejde med Business College Syd, som varetager undervisningen. Efterfølgende er det intentionen, at de ledige enten går i job eller fortsætter opkvalificeringen inden for en bestemt fagretning i kortere eller længerevarende forløb

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

 

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

Ring til Hotline Syddanmark på

Tlf: 70 20 40 21

Mandag til torsdag kl. 15.00 - 20.00.