logo inkluderet med hjem link

Borger

Erhverv

Politik og Indflydelse

Søg

Invitation fra Sønderborg til Politiet - læg skolen hos os frem til 2020

Vejle kan først have en ny politiskole klar til brug i 2020 - men hvorfor vente så længe spørger Sønderborgs borgmester, som kan tilbyd en politiskole klar til brug senest 1. januar 2018.
Opdateret 20.04.2017

Sønderborg Kaserne står klar med, skydebane, køreteknisk anlæg og træningsfaciliteter lige om hjørnet, lufthavnen kan nås på fem minutter og der er motorvej lige til døren. Samtidig kan Sønderborg åbne dørene for det første hold politielever senest 1. januar 2018 - så hvorfor vente til 2020, lyder opfordringen fra Sønderborgs borgmester, Erik Lauritzen

- Det er ærgerligt for Vejle, at man skal bruge to år, før man kan være klar med den nye politiskole. Men det er endnu mere ærgerligt for politiet og - ikke mindst - borgerne. Derfor vil jeg gerne foreslå politikerne på Christiansborg, at man handler hurtigt og får får at gang i uddannelsen af nye betjente hurtigst muligt . Og det kan vi hjælpe med i Sønderborg, fortæller Erik Lauritzen.

Sønderborg Kaserne var frem til 2014 uddannelsessted for Hærens sergentskole, og kasernen er derfor allerede klargjort til uddannelsesbrug, og det vil derfor kunne gå hurtigt med at få skolen indrettet til uddannelsen af politielever. Samtidig har Sønderborg Kaserne og Sønderborg Kommune alle de faciliteter, som Politiet har brug for, og hvorfor ikke gøre brug af dem, i stedet for at vente i to år, spørger Sønderborgs borgmester.

- Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg fortsat mener, at Sønderborg havde det bedste bud på en ny politiskole. Sådan blev det ikke - og jeg ærgrer mig da over, at man efterfølgende hører, at der går flere år, før den nye skole står klar i Vejle. Men formålet med en ny politiskole var jo at få flere betjente uddannet, så hvorfor ikke holde fokus på den plan, og så se at komme i gang. Vi er klar i Sønderborg," understreger Erik Lauritzen.
 
- Formålet med en ny politiskole var jo at få flere betjente uddannet, så hvorfor ikke holde fokus på den plan, og så se at komme i gang. Vi er klar i Sønderborg, siger Erik Lauritzen, borgmester, Sønderborg Kommune.

Sønderborgs lufthavn ligger kun et par kilometer fra kasernen, så udrykninger kan ske hurtigt og effektivt til hele Danmark. Med sin placering tæt ved den dansk-tyske grænse har Sønderborg en perfekt beliggenhed i forhold til politiarbejde ved grænsen, her er en velfungerende skydebane og træningsfaciliteter og en ny motorvej, som nærmest kører op til kasernens indgang.
Herudover har Sønderborg alle de tilbud, man som ungt menneske under uddannelse kan ønske sig. Her er universitet, Danmarks mest internationale campus med studerende fra en lang række lande, koncerter, cafeer, masser af muligheder for at dyrke sport, skov og strand og blot en god halvanden times kørsel til den internationale metropol, Hamborg. 

- Den nye politiskole kommer til at ligge i Vejle - det har regeringen og Dansk Folkeparti besluttet, og det tager jeg til efterretning, selvom jeg kan undre mig over, at vi er adskillige år fra, at skolen i Vejle står klar. Men nu synes jeg det vil være en god ide, at holde fokus på det, som det hele handler om - nemlig uddannelsen af mere politi. Det behøver vi ikke vente flere år på, for vi er klar i Sønderborg, indtil den nye skole i Vejle er færdig. Jeg er klar til at rykke hurtigt, hvis regeringen også er klar, understreger borgmester Erik Lauritzen.

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

 

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

Ring til Hotline Syddanmark på

Tlf: 70 20 40 21

Mandag til torsdag kl. 15.00 - 20.00.