logo inkluderet med hjem link

Borger

Erhverv

Politik og Indflydelse

Søg

Kom og fejr nytåret med en sjov dyst

Invitation: 100 mænd har mulighed for at være med, når der den 13. januar inviteres til ”Rigtige Mænd-dyst” i Sønderborg. Kom og mød Lindy fra TV-dysten, spil hockey, slå søm i, hør god musik og hyg dig med gutterne.
Ansvarlig Petra Grünewald
Opdateret 05.01.2018

Arrangementet foregår i og ved SFS-Hallen lørdag den 13. januar, hvor der fra kl. 13.30 til 18 bydes på alskens udfordringer og hygge. Inden da er der fra kl. 12 velkomst og opvarmning.

- Der er kun plads til 100, så det er med at komme ud af starthullerne og få sig meldt til. En del, som har deltaget i foregående Rigtige Mænd-arrangementer i kommunen, er meldt til, men dysten den 13. januar er en god mulighed for alle andre til at komme i gang – måske med at realisere nogle nytårsforsætter? Hele ideen med Rigtige Mænd er, at det skal være sjovt at motionere og leve sundt, så jeg håber, at vi snart kan melde om fuldt hus. Og så håber jeg, at der bliver et leben af koner, kærester og børn, som hepper. Det ku’ være ret sjovt, siger sundhedsudvalgets formand, Helge Larsen.

Lindy Aldahl, der blev landskendt som humørbombe i Rigtige Mænd-udsendelserne på TV, kommenterer dagens konkurrencer. Derudover kan deltagere og publikum glæde sig til musikalsk underholdning, som Richardt Nielsen og Lars Weiss vil levere.

For at være med tilmelder du dig til projektleder for Rigtige Mænd i Sønderborg Kommune, Petra Grünewald – på tlf. 27 90 03 43 eller mail pegw@sonderborg.dk – og oplyser navn, alder, størrelse på T-shirt (M-XXXL) og eventuelle ønsker til, hvem du gerne vil på hold med. Det er gratis at være med, og det er ikke nogen betingelse, at man har kammerater, naboer, kolleger eller andre, man kender, der er med. De fleste hold sættes på dagen. Der lukkes ved 100 tilmeldte og efter først til mølle-princippet.

Udfordringerne, der dystes i, foregår både ude og inde, hvorfor det anbefales at have løbesko og træningstøj med til både ude og inde. Der er lejlighed til at bade og skifte tøj bagefter og mulighed for at købe mad og drikke i hallens kantine.

Ud over indendørs hockey og søm, der skal bankes i, er der mange andre, sjove udfordringer – og fælles for dem er, at de ikke er vanskeligere end, at alle kan klare dem.

Se evt. mere på www.rigtigemænd.dk

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

 

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

Ring til Hotline Syddanmark på

Tlf: 70 20 40 21

Mandag til torsdag kl. 09.00 - 18.00.