logo inkluderet med hjem link

Borger

Erhverv

Politik og Indflydelse

Søg

Renovering af Möbius-skulptur markeres

Efter en større renovering af arealet ved krydset Dybbølgade-Aabenraavej er også Möbius-skulpturen på anlægget blevet renoveret. Det markeres på onsdag, hvor også kunstneren er til stede.
Ansvarlig Poul Danior
Opdateret 24.11.2017

Möbius-skulpturen af corten-stål er befolket med små mennesker, der trods kurver og folder illustrerer, at båndet kun har én overside. Man kommer på den måde altid tilbage til samme sted, når man går fremad, hvilket var kunstnerens oprindelige ide med skulpturen.

Genindvielsen af skulpturen finder sted på onsdag, den 29. november, kl. 14. Her vil formand for Kunstfonden, A.P. Hansen, og kunstneren bag værket, arkitekt Bent Hammeken, holde tale, inden Kunstfonde og Rema 1000 er vært ved et lille traktement.

Bagefter kan man se en lille film, hvor tegner og papirkunstner Jørgen Clevin viser ”mysteriet” bag Möbius-bånden. Med saks, en papirstrimmel og lidt tape fortæller han, hvordan bånden laves. Det er opkaldt efter den tyske matematiker August Ferdinand Möbius, som opfandt det i 1858.

Båndets matematiske løsning

I 1930 var Sadowsky den første til at forsøge at beregne faconen, men først nu er det lykkedes for Eugene Starostin og Gert van der Heijden fra University College London at udfærdige en fuldstændig beregning ved hjælp af differentialligninger – fundet i en relativt ukendt matematisk rapport "The Variational Bicomplex" af Ian M. Anderson fra Utah State University fra 1989, og som kun er offentliggjort på Internettet.

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

 

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

Ring til Hotline Syddanmark på

Tlf: 70 20 40 21

Mandag til torsdag kl. 15.00 - 20.00.