Adresser og bopælsattest

Sørg for et synligt husnummer på din ejendom, så ambulance, brandvæsen og Politi nemt og hurtigt kan finde frem til adressen. Bestil bopælsattest her.

Som boligejer har du pligt til at opsætte et synligt skilt med dit husnummer på din ejendom. Husnummeret skal passe til den adresse, som vi har fastsat og registreret (står på dit sygesikringsbevis).

Hvis du har brug for at dokumentere, at du er registreret på din adresse eller en tidligere adresse, kan du bestille en bopælsattest.

Kan jeg få en bopælsattest på mit barn?

Hvis du skal have en bopælsattest for børn under 15 år, kan du bestille en adresseforespørgsel. Du kan kontakte landsarkivet, hvis du behøver dokumentation fra tiden før 1971.

Kan jeg bestille en adresseforespørgsel?

Hvis du har brug for at få oplyst en anden persons adresse, kan du bestille en adresseforespørgsel. Hvis personen, du søger har navne- og adressebeskyttelse, skal du vedhæfte dokumentation for dit krav for at kunne få oplysningen.

Søger du på oplysninger fra før 1971, skal du kontakte Rigsarkivet.

Kan jeg forespørge om antal beboere på en adresse som ejer af en bolig?

Hvis du som ejer af en bolig har brug for at forespørge om antal beboere på en adresse kan du anmode om det.

Ansøg om antal beboere på en adresse på borger.dk
Hvad skal jeg gøre, hvis min GPS ikke kan finde min adresse?

Er der problemer med at finde frem til din adresse, bør du som udgangspunkt tjekke adressen på www.danmarksadresser.dk. Findes adressen her, er adressemyndighedens data ok. Du kan derfor med fordel selv indberette fejlen til din GPS-udbyder, således at GPS-udbyderen får deres data opdateret.

Hvad skal jeg gøre, hvis mine oplysninger på Google Maps eller Krak er forkerte?

Indberet fejl direkte på kortsiden i Google Maps eller send en mail til Krak.

På Google Maps vælger du menuen ved søgefeltet og 'Send feedback'.

Når vi har foretaget ændringer på adresser ved personer eller firmaer, kan der gå noget tid før adresserne er opdateret på digitale kort, GPS'er, smartphones og vejvisere. Det er desværre ikke noget kommunerne kan gøre noget ved.

Image
Motorvej

Kontakt os

Borgerservice Sønderborg 
Holger Drachmanns Plads 5
6400 Sønderborg

Åbningstider:

Tirsdag: 9.00 - 18.00 
Torsdag: 9.00 - 18.00

Telefontider:

Mandag: 10.00 - 15.00
Tirsdag:   10.00 - 15.00
Onsdag:  10.00 - 15.00
Torsdag:  10.00 - 17.00
Fredag:   10.00 - 14.00