logo inkluderet med hjem link

Borger

Erhverv

Politik og Indflydelse

Søg

 

Alsion

Alsion rummer en koncertsal i verdensklasse, en forskerpark og Syddansk Universitet. Oplev to af verdenskunstneren Olafur Eliassons store værker.
Opdateret 01.10.2018

Det topmoderne byggeri Alsion er en sjælden konstruktion. Under samme tag samler bygningen kunst, kultur, forskning, uddannelse og erhverv og bygger på den måde bro mellem de forskellige retninger. Da bygningen stod færdig i oktober 2007, kom den på alles læber og tiltrækker forskere og studerende fra hele verden.

Alsion ligger naturskønt ned til Alssunds bredder med udsigt til den imponerende havnefront og Christian X. Bro midt i Sønderborg by.

Besøg Alsions egen hjemmeside her (linket åbner i et nyt vindue)

Alsion ved vandet

 

Koncertsal i verdensklasse

Midt i Alsion ligger Koncertsalen Alsion. Den er verdensberømt for sin akustik og hører til Europas bedste koncertsale i sin størrelse til symfonisk musik. Derfor vælger mange store orkestre at spille i Alsion på deres turnéer rundt i verden, og byen kan årligt glæde sig over gæstespil i den absolutte verdensklasse.

Salen er udstyret med det bedste inden for akustikregulerende udstyr og er derfor velegnet til alle typer koncerter, operaer, musicals og forestillinger, stand up og meget mere. Foyeren er domineret af den fire etager-høje ”Music Wall”, skabt af den dansk-islandske verdenskunstner Olafur Eliasson

Koncertsalen har siden sin indvielse i 2007 dannet rammen om store og meget store arrangementer, såsom besøget af Academy of St. Martin in the Fields med Håkan Hardenberger, uddelingen af Kronprinsparrets Priser live på DR1 samt de første CSR AWARDS med blandt andre Al Gore og Bill Clinton som hovedtalere.

Alsion er desuden hjemsted for Sønderjyllands Symfoniorkester, der hver år spiller en lang række af sine koncerter hér.

Gå på opdagelse i koncertsalen på dens hjemmeside (www.koncertsalenalsion.dk).

Innovative virksomheder og uddannelse

Alsion en række videnstunge virksomheder, der har til huse i Forskerparken, ligesom Syddansk Universitet, SDU, har en afdeling med 

omkring 1100 studerende fordelt på tre fakulteter ved tre forskellige institutter:

•Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Institut for Grænseregionsforskning

•Det Humanistiske Fakultet ved Institut for Fagsprog, Kommunikation og Informationsvidenskab

•Det Tekniske Fakultet ved Mads Clausen Instituttet

Café og konferencefaciliteter

I de smukke og inspirerende omgivelser kan du også nyde din morgenmad og frokost i Café Alsion, hvor du også kan holde private arrangementer. Desuden kan caféen bruges for din konference eller andre arrangementer i virksomheden.

Bestilling af konferencer, mødelokaler og rundvisninger her.

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

 

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

Ring til Hotline Syddanmark på

Tlf: 70 20 40 21

Mandag til torsdag kl. 09.00 - 18.00.