logo inkluderet med hjem link

Borger

Erhverv

Politik og Indflydelse

Søg

 

Anerkendelsen for Smuk Bygningskultur

Smuk renovering og nybyggeri anerkendes. Alt har sin pris – også bygninger.
Opdateret 26.10.2018

Priserne uddeles i samarbejde med museet på Sønderborg Slot og foreningen "By og Miljø” i Sønderborg kommune.

Formål

Formålet med anerkendelsen er at påskønne istandsættelse og renovering af bevaringsværdigt byggeri, nybyggeri, som tilføjer kommunen kvaliteter både arkitektonisk og æstetisk, samt uderum der tilføjer lokalområdet noget helt specielt.

Du kan indstille dig selv, din nabo, det smukke hus eller den smukke have, du cykler forbi på vej til arbejde, hvis du synes, netop dette fortjener prisen for smuk bygningskultur. Byggeriet du indstiller må ikke være ældre end 2014, hvor sidste prisoverrækkelse fandt sted.

Anerkendelsen uddeles inden for kategorierne:

  • ”Smuk istandsættelse og vedligehold"
  • ”Smukt nybyggeri”
  • ”Smukt uderum”

Indsend forslag

Forslag til prisen i 2018 sendes – helst med fotos – til:

By og Landskab
Rådhustorvet 10
6400 Sønderborg

E-mail: by-landskab@sonderborg.dk

Du skal indsende dit forslag senest den 1. september 2018.

Prisen uddeles i forbindelse med arkitekturens dag.

Om prisen 2018

Vi har hen over sommeren bedt borgere om at indstille kandidater i de tre kategorier, og vi har modtaget mange gode indstillinger til prisen for 'Anerkendelse af smuk bygningskultur' i Sønderborg Kommune. De indstillede bygninger og byrum kan ses som en mindre udstilling i Multikulturhuset fra den 8. november.

Årets anerkendelse afsluttes med et arrangement, der afholdes onsdag den 21. november 2018 kl. 16:30 i den store sal i Multikulturhuset, Nørre Havnegade 15, 6400 Sønderborg.

Ved arrangementet vil der blive uddelt platter og rosende omtaler inden for de ovennævnte kategorier. Derudover vil Teknik- og Miljøudvalgsformanden Aase Nyegaard afsløre navnet på den nye park ved Søndergade hvor der er er udskrevet en navnekonkurrence.

Navnkonkurrence - ny park ved Søndergade

Sønderborg Kommune har i år forvandlet et lille gråt hjørne ved Søndergade til den fineste lille park, men parken mangler et navn. Navnet må gerne være kort og relatere sig til området, som parken ligger i.

Send dit forslag til navne på den nye park ved Søndergade til krno@sonderborg.dk.

Frist for indsendelse af forslag: 9. november 2018.

Prisen

Prisen er en støbt bronzeplade med et møllemotiv og teksten ”Anerkendelse”. Kunstnerne bag plakaten er Vibeke Fonnesberg og Hanne Ida Helstrup Knudsen.

AnerkendelseforSmukBygnings.gif

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

 

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

Ring til Hotline Syddanmark på

Tlf: 70 20 40 21

Mandag til torsdag kl. 09.00 - 18.00.