logo inkluderet med hjem link

Borger

Erhverv

Politik og Indflydelse

Søg

Arbejdspladsen og arbejdsmiljø

På arbejdspladsen kan man arbejde struktureret og målrettet med arbejdsmiljøet og gøre specifikke indsatser for at forebygge livsstilssygdomme
Opdateret 01.06.2018

Arbejdspladsen er sammen med boligen det sted, hvor de fleste tilbringer det meste af deres vågne tid. Det er her, vi selv påvirker og bliver påvirket af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

Det er også på arbejdspladsen, vi har mulighed for sammen at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø, ligesom der er mulighed for at forebygge nogle lidelser og folkesygdomme.

Sundhedsfremme på arbejdspladsen er et samspil mellem livsstil (KRAM faktorer og stress), arbejdsmiljø (fysisk, kemisk og psykosocialt) og virksomhedens sociale ansvar (fastholdelse, integration og seniorpolitik).
Samtidig er det for de fleste menneskers sundhed og trivsel vigtigt at have et arbejde. Det er et godt sted at sætte ind med forebyggende initiativer.

Danmarks sundeste arbejdsplads

Sønderborg virksomheden Tridan er valgt til Danmarks sundeste arbejdsplads. Først blev Tridan valgt som den sundeste virksomhed i Region Syddanmark og de gik videre til den landsdækkende konkurrence om Initiativprisen 2018, som de også vandt.

Beslutningen om at blive en sundere arbejdsplads blev taget ved morgensamlingen en fredag i november. Alle oplevede en travl hverdag og de trængte til ekstra energi og mere overskud. En sundere hverdag på jobbet måtte også gerne føre til, at der blev smidt et par kilo. Tridan valgte at få hjælp og rådgivning fra "Virksomhed med overskud", som er Sønderborg Kommunes sundhedstilbud til virksomheder i kommunen. Der blev strikket et skræddersyet tilbud sammen, der matchede de udfordringer og ønsker, som medarbejderne havde. En medarbejder blev uddannet til Sundhedsnøgleperson og fungerer i det daglige som den kollega, der motiverer og iværksætter sunde tilbud.

Alle medarbejderne fik foretaget et sundhedstjek, og så gik Tridan ellers i gang med at købe stepbræt, sjippetov og elastikker og meget mere. Redskaberne står til fri afbenyttelse - og bliver brugt. Madpakkerne er også blevet sundere, cyklerne er støvet af, og der er gåture i pauserne. Som en tillægsgevinst er sammenholdet blevet forbedret. Fire måneder efter opstart havde de 17 medarbejdere på Tridan i alt tabt 56,5 kilo og reduceret taljemålet med 58 cm. Og nu er Tridan valgt som Danmarks sundeste arbejdsplads. Lodam og Danfoss Gråsten deltog i konkurrencen om Danmarks sundeste arbejdsplads og har fået uddannet sundhedsnøglepersoner igennem kommunens tilbud "Virksomhed med overskud".

Tridan

Se indslag fra TV Syd.

Se Tridan/Quickparts i Aftenshowet på DR 1. 

Find inspiration her

Der tilbydes gratis rygestopkurser til alle. Hvis en virksomhed ønsker det, kan kurset holdes på virksomheden.
Læs om rygestopkursus her (åbner nyt vindue).

Sundhedsvejledning er et tilbud til borgere og medarbejdere i Sønderborg Kommune, der ønsker støtte og hjælp til at ændre vaner eller livsstil.

Sundhedsvejlederne træffes på tlf. 88 72 41 83 eller e-mail: sundhedsvejleder@sonderborg.dk.

Læs på sundhedsstyrelsens hjemmeside om sundhedsfremme på arbejdspladsen(åbner nyt vindue).

Læs mere om forebyggelse af smerter i muskler og led (åbner nyt vindue).

Læs mere om sund kost på arbejdspladsen (åbner nyt vindue).

Læs mere om sundhedsfremme på arbejdspladsen her (åbner nyt vindue).

Find viden om forskning i arbejdsmiljø: Nationalt forskningscenter for arbejdsmiljø (åbner nyt vindue).

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

 

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

Ring til Hotline Syddanmark på

Tlf: 70 20 40 21

Mandag til torsdag kl. 09.00 - 18.00.