logo inkluderet med hjem link

Borger

Erhverv

Politik og Indflydelse

Søg

Børn og Unge Team Handicap

Hvis dit barn er handicappet, er der mulighed for at få hjælp i Børn og Unge Teamet Handicap.
Opdateret 01.03.2016

Børn og Unge Team Handicap varetager sagsbehandling for familier med børn i alderen 0-18 år, der har betydelig og varig nedsat fysisk/psykisk funktionsevne (handicap) og/eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Personalet i Børn og Unge Team Handicap er socialrådgivere, pædagoger, fysioterapeuter, ergoterapeuter og administrative sagsbehandlere.

Socialrådgiverne og de administrative sagsbehandlere rådgiver, vejleder og bevilger merudgifter i henhold til Servicelovens § 41, Tabt arbejdsfortjeneste § 42, Ledsagerordning § 45, Foranstaltninger efter § 52 samt aflastning i forhold til § 84.

Ergo- og fysioterapeuterne har kompetence til at udrede børn og unge i alderen fra 0 – 18 år med fysiske, motoriske og sanse-integrative vanskeligheder, samt give råd og vejledning til forældre, andre omsorgsgivere samt personale i institutionerne.

Familier rådgives af børn og unge teamet

De pædagogiske konsulenter giver specialpædagogisk rådgivning og vejledning til barnet/ den unge, forældrene, plejefamilier/aflastningsfamilier og institutioner, der har et barn/en ung, som er nydiagnosticeret eller har en funktionsnedsættelse.

Vi tilbyder gruppeforløb for forældre til børn med en diagnose indenfor autismespektret eller ADHD, samt gruppeforløb for søskende, der har en bror eller søster med en diagnose.

Socialrådgiverne i Børn og Unge Team har daglig telefontid fra kl. 08.00-09.00 og vi har en vagttelefon i tidsrummet kl. 08.00-14.00.

Guide til hjælp og støtte.

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

 

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

Ring til Hotline Syddanmark på

Tlf: 70 20 40 21

Mandag til torsdag kl. 15.00 - 20.00.