logo inkluderet med hjem link

Borger

Erhverv

Politik og Indflydelse

Søg

 

Borgerklinikker

Hjemmesygeplejen betjener borgerklinikkerne i Sønderborg Kommune, som du kan henvises til, hvis du selv kan komme derhen.
Opdateret 04.04.2019

Sønderborg Kommune tilbyder fortrinsvis sygepleje i lokale borgerklinikker. Sygeplejeklinikkerne er for dig, der er henvist til borgerklinikken og selv eller ved hjælp af pårørende kan møde op i borgerklinikken.

Det er sygeplejersken, der fagligt vurderer, om du kan tilbydes sygepleje i klinikken.

Ønsker du ikke at modtage hjælp i klinikken, tilbydes du ikke et andet alternativ. Det vil sige, at hvis du ikke ønsker at modtage hjælp i klinikken, og du fagligt er vurderet til at kunne transportere dig selv til klinikken, kan du ikke få besøg af sygeplejersken hjemme.

Hvad tilbyder vi:

Klinikken er bemandet med en sygeplejerske, der vil tilbyde dig den pleje og behandling, som du har behov for.

Fordele ved at modtage sygepleje i klinikken:

Der er flere fordele ved at modtage sygepleje i klinikken:

  • Du modtager din sygepleje hos en sygeplejerske i professionelle omgivelser med et højt hygiejnisk niveau.
  • Du er ikke afhængig af at skulle vente på, at sygeplejersken kommer hjem til dig.
  • Du får større frihed til at planlægge din dagligdag.
  • Du og sygeplejersken aftaler fra gang til gang, hvornår du skal komme igen.

Hvad koster det?

Sygeplejen er gratis, og der tilbydes de mest almindelige sygeplejeprodukter i klinikken. Du skal selv huske at medbringe de aftalte remedier.

Afbud

Ved første besøg får du et mødekort med tid for din næste aftale. Bliver du forhindret, bedes du hurtigst muligt melde afbud til klinikken.

Åbningstider for borgerklinikkerne:

Klinikkerne har åbent alle hverdage fra kl. 7-17, fredag dog kl. 7-15.

Her kan du læse kvalitetsstandarden for Sygepleje.

Ved akut sygdom rettes altid henvendelse til egen læge eller vagtlægen. Klik her for at se kontaktoplysninger til vagtlægen.

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

 

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

Ring til Hotline Syddanmark på

Tlf: 70 20 40 21

Mandag til torsdag kl. 09.00 - 18.00.