logo inkluderet med hjem link

Borger

Erhverv

Politik og Indflydelse

Søg

Frivillighedsdagen

Her kan du læse mere om Frivillighedsdagen og Frivillighedsprisen.
Opdateret 29.03.2017

Frivillighedsdagen 

Frivillighedsdagen fejredes første gang august 2001 i daværende Nordborg Kommune under mottoet ”Hatten af for de frivillige”.

Billede af orkesteret til frivillighedsfesten

Frivillighedsdagen er med tiden blevet omdannet til en festdag på Nordals Idrætscenter på nationaldagen Frivillig Fredag. I 2017 holdes festen den 29. september.

Sønderborg Kommune står for arrangementet, hvor frivillige fra det frivillige sociale og sundhedsfremmende område i Sønderborg Kommune, lokalpolitikere og embedsmænd fejrer frivilligheden sammen. Formålet med arrangementet er anerkendelse af det frivillige sociale og sundhedsfremmende arbejde.

Frivillighedsprisen

På baggrund af indstillinger fra offentligheden nomineres en eller flere foreninger. 

Prisen på 15.000 kr. gives til en eller flere ildsjæle, der har gjort en særlig indsats inden for det frivillige sociale og sundhedsfremmende område. Prisen overrækkes af udvalgsformanden for Sundhedsudvalget ved Frivillighedsdagen på Nordals Idrætscenter fredag den 29. september 2017.

Billede af vindere af frivillighedsprisen 2016

Hvem kan indstilles til prisen?

Foreninger, grupper, organisationer eller enkeltpersoner i det frivillige sociale og sundhedsfremmende arbejde kan indstilles til prisen. Den frivillige indsats skal være lokalt forankret i Sønderborg Kommune.

Ved frivillig social og sundhedsfremmende indsats forstås en ulønnet indsats, der foregår inden for rammerne af en forening, gruppe eller organisation. Indsatsen skal rette sig mod de målgrupper, som den sociale sektor beskæftiger sig med dvs. udsatte børn og unge, ældre, handicappede, kronisk syge, udsatte eller vanskeligt stillede grupper.

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

 

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

Ring til Hotline Syddanmark på

Tlf: 70 20 40 21

Mandag til torsdag kl. 15.00 - 20.00.