logo inkluderet med hjem link

Borger

Erhverv

Politik og Indflydelse

Søg

Kompetence og Integration

Kompetence og Integration tager sig blandt andet af borgere i ressourceforløb og borgere under den 3-årige integrationsperiode
Ansvarlig Marianne Krarup
Opdateret 23.05.2017

Sønderborg Kommune har oprettet en selvstændig Kompetence- og Integrationsafdeling, hvis opgave er at varetage indsatsen overfor borgere i ressourceforløb samt borgere under den 3-årige integrationsperiode. Afdelingens kerneopgave er at tilbyde et effektfuldt og tværfagligt forløb med afsæt i borgeren og understøtte borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Det foregår ved hjælp af koordinerede, helhedsorienterede og sammenhængende forløb.

Der er fokus på tre bærende værdier og elementer i Kompetence- og Integrationsafdelingens tilgang og arbejde:

  • Du tager ansvar for dit eget liv
  • Sammen tager vi ansvar for din rehabilitering
  • Vi understøtter din mulighed for selvforsørgelse med udgangspunkt i en ny og tidlig virksomhedsrettet indsats

I afdelingen øger man borgerinddragelsen, og man tager udgangspunkt i hver enkelt borger. Det gør man, fordi ikke alle borgere har behov for den samme indsats, og fordi man ønsker at styrke borgernes egne handlekompetencer. Indsatsen skal understøtte borgeren til at blive mester i eget liv og opnå uddannelse og/eller selvforsørgelse.

Målgruppe

Kompetence- og Integrationsafdelingens målgruppe er i første omgang borgere, som er indstillet til et ressourceforløb og borgere, som er under den tre-årige integrationsperiode.

Et ressourceforløb er målrettet borgere, der har komplekse problemer udover ledighed. Forløbet tilbydes individuelt, for at sikre en sammenhæng mellem indsatserne på beskæftigelses, social- og sundhedsområdet. Formålet med ressourceforløbet er at udvikle den enkelte borgers arbejdsevne.

Den tre-årige integrationsperiode er for flygtninge og indvandrere, der er tilknyttet kommunen. Målet er at igangsætte og fuldføre en så succesfuld integrationsindsats som muligt, hvor flygtningen kan blive en del af det danske samfund og blive selvforsørgende og deltagende på lige fod med andre borgere. For hver sag udarbejdes en integrationskontrakt, som udlændingen og kommunen begge skal underskrive. Kontrakten laves på en samlet vurdering af udlændingens situation og behov.

Borgeren begynder sit forløb i afdelingen med et introforløb, og i forbindelse med introforløbet udarbejdes der en indsatsplan for borgeren.

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

 

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

Ring til Hotline Syddanmark på

Tlf: 70 20 40 21

Mandag til torsdag kl. 15.00 - 20.00.