Kvarteret omkring Havbogade
Første etape af Helhedsplan for Havbogade-kvarteret i Sønderborg blev indviet den 17. august 2016. Det er den lille plads ved Hønekilden ved Havbogade. Her kan man nyde vandets rislen fra kilden og nyt springvand med bronzehøns.
Anden etape er i fuld gang, og i 2017 stod marinapromenaden ved småbådehavnen klar med gule klinker og bed med siddekanter og platantræer. Pladsen umiddelbart syd for det nye Multikulturhus fik en flot brostensbelægning, og her mangles nu kun at få projekteret grus pladsen, så den kommer til at indbyde til leg og motion. Den lille havnepark Ankerpladsen ved Havbogade tog også form, inden vi måtte holde vinterpause.
Arbejdet gik i gang igen i 2. april 2018, og vi er i fuld gang med brostensbelægninger på Havbogade og Nørre Havnegade.
Vi planlægger sammen med Havbogades Beboerforening at holde indvielse af Ankerpladsen onsdag den 29. august 2018 kl. 18.00.
Kontakt os
Har du spørgsmål til anlæggets udformning, så kontakt os pr mail eller ring til: landskabsarkitekt MDL Birgit Thingsgaard på 88 72 55 92. Spørgsmål til anlægsarbejderne rettes til projektkoordinator Jørn Carstensen 40 24 69 87.