logo inkluderet med hjem link

Borger

Erhverv

Politik og Indflydelse

Søg

 

Presse og kommunikation

Find alt hvad du skal vide om presse, kommunikation og markedsføring af dit arrangement.
Opdateret 09.05.2018

PR, kommunikation og markedsføring er en vægtig del af at arrangere et kulturelt event. Et veltilrettelagt kommunikationsarbejde er grundlæggende for, at skabe eventens identitet udadtil og tiltrække det publikum, der er nødvendigt for eventens succes.

Den gode markedsføring afhænger af, hvilken målgruppe man kommunikerer med. Det er derfor vigtigt at lave en plan for hvordan der kommunikeres til hvem, hvornår og hvordan. Når målgruppen er defineret opstilles en plan for kommunikationen. Planen er en samlet oversigt over relevante medier og kommunikationskanaler; deadlines; ansvarlige for kommunikationen.

Målgruppen

  • Hvem laver I eventen for?
  • Hvorfor er eventen interessant for netop denne målgruppe?
  • Hvordan vil I påvirke målgruppen med kommunikationen?
  • Hvilke kanaler vil I kommunikere igennem for at nå målgruppen?

Se eksempel på kommunikationsplan her: Kommunikationsplan (pdf)

Digitale platforme

Sonderborg.dk

Hjemmesiden www.sonderborg.dk er Sønderborg-områdets indgang til kulturtilbud, events, butikker, jobs, oplevelser, erhverv samt information for tilflyttere. Siden er forankret i kommunikationsafdelingen i Sønderborg Kommune, men vedligeholdes i et samspil med en række aktører inden for handel, erhverv, turisme og kultur.

På sonderborg.dk kan du som kulturaktør selv oprette arrangementer i skabelonen ”Opret Begivenhed”. Opret begivenhed på sonderborg.dk.

De oprettede begivenheder vises på sonderborg.dk under kommende events/begivenheder: Se kommende events og begivenheder på sonderborg.dk.

Få dit event med i folderen Sommer i Sønderborg

Sønderborg Kommunes event-team i Kultur, Event, Idræt & Fritid står bag folderen Sommer i Sønderborg. Kulturelle arrangementer og events oprettet på sonderborg.dk danner baggrund for arrangementer i folderne. Er dit kulturelle arrangement oprettet på sonderborg.dk er der sandsynlighed for, at det bliver taget med i arrangementfolderen Sommer i Sønderborg. Folderne bliver distribueret til centrale lokationer (eks. biblioteker) i Sønderborg Kommune.

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

 

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

Ring til Hotline Syddanmark på

Tlf: 70 20 40 21

Mandag til torsdag kl. 09.00 - 18.00.