logo inkluderet med hjem link

Borger

Erhverv

Politik og Indflydelse

Søg

Rådgivning til børn vokset op i familier med misbrugsproblemer

TUBA er et tilbud til dig mellem 14 og 35 år, som er vokset op i en familie med misbrugsproblemer. Her kan du få hjælp til at komme videre.
Ansvarlig Ulla Stavnsbo
Opdateret 21.08.2017

Er du vokset op i en familie med misbrugsproblemer?

Føler du dig ofte alene og usikker i forhold til andre mennesker? Det gælder for mange i den situation, og problemerne kan typisk være:

  • At du er bange for, hvordan andre opfatter dig 
  • At du glemmer dine egne behov 
  • At selvkritikken tager overhånd 
  • At det er svært at sige fra 
  • At dit liv synes uoverskueligt 
  • At du har svært ved at skabe nære relationer til andre 
  • At du ofte føler dig ensom 
  • At du har problemer med dit selvværd
 

Få hjælp til at komme videre

Er du mellem 14 og 35 år, og vokset op i en familie med misbrugsproblemer, så kan du frit henvende dig til TUBA uden henvisning. 
 

TUBA tilbyder

Gratis og anonym rådgivning og terapi (både individuel og gruppeterapi), hvor der er fokus på dig, dit liv og de forandringer, du ønsker. Formålet med terapien er mere præcist: 
 
  • At skabe et trygt forum, hvor du f.eks. kan dele den flovhed og ensomhed, der kan være forbundet med at vokse op i en familie med misbrugsproblemer. 
  • At give mulighed for at bearbejde en barndom præget af svigt og mangel på omsorg, og som har ført til at du måske kan lide af lavt selvværd, angst, depression, stress, have svært ved at sige fra og at livet indimellem kan føles uoverskueligt. 
  • At give hjælp og inspiration til at finde andre måder at leve livet på, end dine forældre har kunnet anvise. 
 
Henvend dig her: 
TUBA Sønderborg
Perlegade 44, 1.
6400 Sønderborg 
 
Kender du én, der er vokset op i en familie med alkoholproblemer? 
Fortæl om TUBA. Du kan også downloade en folder og give den til din ven, kollega, bekendt, elev, klassekammerat. Klik her – åbner pdf i nyt vindue.
 
Baggrund
Tilbuddet er etableret i Sønderborg Kommune på baggrund af et samarbejde mellem forvaltningerne Børn og Uddannelse, Sundhed og Handicap samt Blå Kors – TUBA. 
 

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

 

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

Ring til Hotline Syddanmark på

Tlf: 70 20 40 21

Mandag til torsdag kl. 15.00 - 20.00.