logo inkluderet med hjem link

Borger

Erhverv

Politik og Indflydelse

Søg

Special-skolen Kløver-Skolen

Kløver-Skolen er en kommunal skole, der yder specialundervisning til elever med særligt behov.
Ansvarlig Trine Petersen
Opdateret 21.08.2017

Kløver-Skolen er en kommunal folkeskole der yder specialundervisning til elever med særligt behov. Skolen har til opgave at undervise børn jf. folkeskolens § 20, stk. 2. 

Undervisning

Eleverne i alderen 6 til 16 år henvises af afdelingen Børn og Familie. Elever undervises i klasser og på hold, som dels er sammensat efter børnenes alder, dels efter deres undervisningsmæssige behov. Antallet af elever i en klasse eller på et hold kan variere fra 4 til 8.

For hver elev udarbejdes der en undervisningsplan.

Undervisningen kan tage udgangspunkt i folkeskolens fagudbud eller i mindre praktiske anlagte undervisningsforløb ud fra den enkelte elevs muligheder og begrænsninger.

Forældre, lærere, terapeuter og konsulenter drøfter mindst en gang om året den enkelte elevs situation og muligheder for udvikling. Målet er en optimal udvikling, som fremmer den personlige vækst på alle områder med henblik på et så selvstændigt, aktivt og godt liv som muligt.

Eleverne går kun på skolen så længe de har behov for særlig tilrettelagt undervisning. Enkelte elever vender efter nogle år på skolen tilbage til undervisning i deres distriktsskole.

Fritidsordning

Der er til skolen knyttet en fritidsordning. Fritidsordningen har lokaler i skolens bygninger. Åbningstiden er fra kl. 6:30 til undervisningens start og igen fra undervisningens afslutning til kl. 16:45 mandag til torsdag, fredage til kl. 16.00. Fritidsordningen holder åben i skolernes ferier, men er dog lukket enkelte dage i henhold til Sønderborg Kommunes aftaler om lukkedage.

I skolefritidsordningen lægges der vægt på, at give børnene nogle gode og lærerige oplevelser. Børnene leger og arbejder med kreative aktiviteter, ligesom der er en del aktiviteter ud af huset eks. teater, bibliotek musik mv.

Læs mere på Kløver-Skolens hjemmeside (åbner i nyt vindue)

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

 

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

Ring til Hotline Syddanmark på

Tlf: 70 20 40 21

Mandag til torsdag kl. 15.00 - 20.00.