logo inkluderet med hjem link

Borger

Erhverv

Politik og Indflydelse

Søg

Uønskede plantearter i Danmark

Rynket Rose, Japansk Pileurt og Kæmpe-Bjørneklo er uønskede plantearter. Hvorfor de er uønskede, kan du læse mere om her.
Ansvarlig Jane Frellesen
Opdateret 13.11.2017

Selvbetjening

Giv et praj

Støder du på et hul i vejen, en fyldt skraldespand, et bøjet skilt eller andre forhold vi ikke er opmærksomme på, så giv os et praj. 

Hvis... Læs mere

I Danmark har vi ca. 1450 forskellige plantearter. Hovedparten af disse planter betragtes som hjemmehørende, resten betragtes som indførte. De indførte planter er af forskellige omveje kommet til Danmark og er nu tilpasset vækstbetingelserne, med større eller mindre succes.

Uønskede plantearter, også kaldet invasive arter, dækker over plante- og dyrearter, der af mennesket er blevet flyttet fra en del af verden til en anden, og her påvirker de naturlige arter. De kaldes også for landskabsukrudt, og de er med til at fortrænge eller ødelægge levebetingelserne for de naturlige danske arter.

Klik på de forskellige links herunder og læse mere om:

Kæmpe-Bjørneklo

Kæmpe-Bjørneklo er indført til Danmark fra Kaukasus som prydplante i 1860’erne. Den er i dag almindelig i den danske natur, hvor den især har bredt sig langs vandløb, på ugræssede enge og overdrev samt på udyrkede arealer, der ikke afgræsses eller slås. Kæmpe-Bjørneklo kan vokse under næsten alle forhold og er i stand til at overvokse eller forhindre opvækst af de fleste hjemmehørende plantearter på grund af dens usædvanlige højde og store blade. Kæmpe-Bjørneklo er sundhedsskadelig for mennesker, fordi dens saft indeholder en række kemiske stoffer, som ved kontakt med huden og sollys giver alvorlige forbrændinger og reaktioner på overfølsomhed på huden.

Kæmpe-Bjørneklo kan udryddes lokalt ved en effektiv bekæmpelsesindsats i 5-10 år. De mest effektive bekæmpelsesmetoder er afgræsning, rodstikning og slåning af blomsterstande for at forhindre frøsætning. Kæmpe-Bjørneklo er den eneste invasive planteart, som ved lov kræves bekæmpet i Danmark. Enhver ejer af arealer med Kæmpe-Bjørneklo er forpligtet til at bekæmpe planten.

Udseende: Kæmpe-Bjørneklo bliver normalt 2 til 5 meter høj med 1,5 meter lange grundblade. Stænglen er furet og mere eller mindre håret med rødviolette pletter ved stænglens basis. Bladende er håndfligede hos ældre planter og bliver op til 3 meter lange. Blomsterne er hvide og samlet i en skærm, der har en diameter på op til 80 cm. Blomstringen sker fra juni til august. Frøene dannes i juli og er grønne og elipseformede, hvorefter de tørrer ind og bliver brunlige.

Forvekslingsmuligheder: Der findes i Danmark to hjemmehørende arter af Bjørneklo Almindelig Bjørneklo og Grønblomstret Bjørneklo. Disse arter er væsentligt mindre end Kæmpe-Bjørneklo. De bliver normalt 0,6 til 2 meter høje, og deres hvide til gulgrønne blomster sidder i skærme på cirka 20 cm i diameter. Deres blade er brede, fjersnitdelte med håret underside og op til 60 cm lange.

Andre plantearter, der kan forveksles med Kæmpebjørneklo, er Kvan, Pastinak og Skov-Angelik, der dog alle har langt mindre blomsterskærme end Kæmpe-Bjørnekloen.

Kaempe_bjoerneklo_410x250px.gif

Indsatsplan mod Kæmpe-Bjørneklo

Sønderborg Kommunes Teknik- og Miljøudvalg vedtog politisk en indsatsplan mod Kæmpe-Bjørneklo i 2008. Med denne indsatsplan, kan du som ejer og bruger af arealer pålægges at bekæmpe planten i overensstemmelse med indsatsplanen. Denne  forpligtigelse gælder også for offentlige myndigheder. 

Hvis påbuddet ikke efterkommes inden for en aftalt frist, kan kommunen selv bekæmpe bjørnekloen og straffe ejeren med en bøde.

Indsatsplanen er med udgangen af 2013 blevet evalueret og opdateret. Resultaterne er sammenfattet i en midtvejsevaluering.

Klik her hvis du vil læse indsatsplanen.

Klik her hvis du vil læse midtvejsevalueringen.

Rynket Rose

Rynket rose, eller Hybenrose som den også kaldes, har i mange år været brugt som prydplante i Danmark, især omkring sommerhusgrunde. Rosen er en køn prydplante med velsmagende frugter, men i de senere år er man blevet klar over, at den udgør et stigende problem. Det gør den, fordi den fortrænger sjældne danske planter og dermed levesteder for sjældne insekter.

I dag findes Rynket Rose næsten overalt langs de danske strande, hvor den breder sig år for år. Den spreder sig både ved frø og underjordiske rodudløbere, men den kan bekæmpes ved opgravning med efterfølgende optrækning eller rodstikning.

Udseende: Rynket rose danner en stærk grenet busk, hvor stilkene er meget tæt tornede med centimeterlange tynde og lysebrune torne og stive stikkende hår. Blomsterne er oftest mørkt rosa, men kan være hvide. Hybenet er fladtrykt, kugleformet og 2 cm til 2,5 cm i diameter. Bladene består af 7 til 9 savtakkede småblade.

Rynket_rose_410x250px.gif

Japansk Pileurt

Japansk Pileurt blev indført til Danmark som prydplante i haver og parker for cirka 100 år siden. Den er i dag blevet almindelig i naturen, hvor den i breder sig hastigt ved lossepladser, å-bredder, skovbryn og veje. Den er bragt med jord og haveaffald. Den breder sig voldsomt og kan på et år sætte op til 7 meter lange rodudløbere. Dette gør, at den hurtigt kan dække meget store arealer. 

Japansk Pileurt udrydder al den naturlige vegetation ved at skygge den ihjel. Langs vandløb kan den medføre erosionsproblemer om vinteren. I England er Japansk Pileurt mere udbredt end herhjemme, og der er eksempler på, at planten har ødelagt bygningsfundamenter, og at den har gjort byggegrunde usælgelige. 

Japansk Pileurt kan bekæmpes ved opgravning med efterfølgende optrækning eller rodstikning, men den er næsten er umuligt at udrydde, når den først har etableret sig. Plantens rodudløbere kan nå 2 meter ned i jorden, og blot et stykke på 1 cm kan danne en ny plante. Den producerer ikke selv levedygtig pollen, men kan bestøves med pollen fra Kæmpe-Pileurt og danne spiredygtige frø. Denne hybrid kan dog endnu ikke give spiredygtige frø i Danmark.

Udseende: Japansk Pileurt er en 2 til 3 meter høj flot staude, med hule bambusagtige stængler. Når stænglerne skæres igennem, har de en karakteristisk orange kerne med en gul ring omkring. Bladene er ægformede og læderagtige med en græsgrøn overside og en lysere underside. Japansk Pileurt blomstrer i september til oktober, hvor der dannes aks med mange små flødefarvede blomster. Frøene er trekantede små nødder, som kun er 3 mm lange.

Japansk_pileurt_410x250px.gif

Specielt til jordbrugere

Både som ejer og bruger af et areal, kan du blive omfattet af reglerne for "krydsoverensstemmelse" (KO) og blive trukket i støtte, hvis du ikke bekæmper Kæmpe-Bjørneklo efter retningslinjerne i indsatsplanen.

Klik her hvis du vil læse mere om krydsoverensstemmelseskravene.

Af kravene (4.10) fremgår det bl.a. at:

Bekæmpelse af Kæmpebjørneklo:
”Ejeren eller brugeren af arealer, hvor der findes Kæmpebjørneklo, har pligt til at bekæmpe Kæmpebjørneklo efter en af kommunalbestyrelsen endeligt vedtaget og offentliggjort indsatsplan.”

Der kan ske reduktion i den direkte støtte og landdistriktsstøtten, hvis kæmpebjørneklo konstateres på landbrugsarealer mens kæmpebjørnekloplanter, der konstateres på et ikke-landbrugsareal, hvortil der søges landdistriktsstøtte, kun medfører en reduktion i landdistriktsstøtten.

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

 

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

Ring til Hotline Syddanmark på

Tlf: 70 20 40 21

Mandag til torsdag kl. 15.00 - 20.00.