logo inkluderet med hjem link

Borger

Erhverv

Politik og Indflydelse

Søg

Botilbud Løkken

Velkommen til botilbud Løkken.
Opdateret 03.01.2017

Botilbud LøkkenBotilbud Løkken ligger i gåafstand til Nordborg centrum. Byen har gode indkøbsmuligheder. Der er biograf, restauranter, idrætscenter og svømmehal m.m. Nordborg ligger tæt ved slot, skov, vand og fantastiske naturskønne omgivelser.

Løkken er et botilbud til voksne med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Botilbuddet er opført efter Almenboliglovens § 105, stk. 2.

Boliger

NordAls Boligforening ejer bygningen. Botilbud Løkken har 5 lejligheder.

Målgruppe

Botilbud Løkken er målrettet fortrinsvis unge borgere med en udviklingshæmning eller sent udviklede borgere med lette psykiatriske overbygninger.

Opgave

Vi samarbejder med borgerne om at opnå et liv, hvor den individuelle integration og udvikling giver livskvalitet og værdighed.

Vi arbejder ud fra den rehabiliterende tankegang, hvor borgerens ønsker for eget liv, er i fokus.

Pårørende

Netværk er vigtigt for ethvert menneske. Bor du i et botilbud, er det særlig vigtigt at få støtte og vejledning i at fastholde, det netværk du har. Vi værner om det gode samarbejde med de pårørende, så netværket bibeholdes og i bedste fald styrkes. 

Vi ønsker at møde de pårørende med nøjagtig samme respekt, som vi møder borgeren. Kun gennem åbenhed, tillid og interesse kan vi skabe et samarbejde. De pårørende kan bidrage med viden og ressourcer, som er guld værd for os.

Personalet

Personalegruppen består af pædagoger og en husassistent. Vi bruger faste vikarer. Det faste personale tilrettelægger, hvordan dagen forløber. Der er personaledækning fra kl. 7.00 til 22.00.

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

 

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

Ring til Hotline Syddanmark på

Tlf: 70 20 40 21

Mandag til torsdag kl. 15.00 - 20.00.