logo inkluderet med hjem link

Borger

Erhverv

Politik og Indflydelse

Søg

Center for Hjælpemidler og Kommunikation - CHK Sønderborg

Her finder du kontaktinformationer til CHK Sønderborg.
Ansvarlig Lotte Karmark Bro
Opdateret 19.06.2017

CHK Sønderborg 

CHK Sønderborg er et specialeteam organiseret under hjælpemiddelafdelingen i Myndighed, Social og Senior, Sønderborg Kommune og varetager pr. 1. januar 2016 de ydelser, som tidligere blev leveret fra CHK, Center for hjælpemidler og kommunikation, i Bov. 

Målgruppe

Målgruppen er børn, unge og voksne, med en varig og væsentlig funktionsevnenedsættelse inden for tale-, høre-, syns-, kognitions-, og det motoriske område, der ikke kan kommunikere på sædvanlig vis, og som har behov for specialundervisning og specialrådgivning, herunder særlige kommunikationshjælpemidler.

Målgruppen omfatter også borgere under uddannelse og erhverv. 

Fagpersoner i kommunen, som arbejder inden for ydelsesområderne, er omfattet i forhold til rådgivning og vejledning. 

Ydelser

Ydelserne tager udgangspunkt i en individuel og konkret målrettet indsats. Ydelser består af udredning, rådgivning og vejledning, individuel kompenserende undervisning, hjælpemiddelafprøvning, herunder også instruktion i brugen heraf og evaluering af indsatsen. Der kan indgå flere elementer i et sagsforløb, som altid er individuel tilpasset. 

Lovgivning 

Ydelserne gives primært efter nævnte love og dertil hørende bekendtgørelser og vejledninger:

  • Lov om specialundervisning for voksne 
  • Lov om social service
  • Lov om folkeskolen

og for enkelte ydelsers vedkommende 

  • Lov om aktiv beskæftigelsesindsats
  • Gymnasieloven 
  • Lov om erhvervsuddannelser m. fl.

Værdisæt og tilgang 

Intervention er grundlæggende funderet i rehabiliteringsbegrebet som defineret i Marselisborgcentrets ”Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet” (2004):

Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.

Til børn og unge leveres ydelser med habiliterende sigte.

Her finder du kontaktinformationer til CHK.

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

 

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

Ring til Hotline Syddanmark på

Tlf: 70 20 40 21

Mandag til torsdag kl. 15.00 - 20.00.