logo inkluderet med hjem link

Borger

Erhverv

Politik og Indflydelse

Søg

 

Erhvervsservice: hjælp til din virksomhed

Sønderborg Kommunes Erhvervsservice er din direkte og personlige indgang til vejledning for dit erhverv. Få hjælp til byggetilladelser, skilteregler, anvendelse af erhvervslokaler etc.
Opdateret 08.01.2019

Ring på 88 72 71 70, skriv til erhvervsservice@sonderborg.dk eller mød os på Rådhustorvet 7 i Sønderborg.

Erhvervsservice står klar med hjælp og vejledning til dig og din virksomhed.

Du får tildelt én kontaktperson i kommunen, som vil følge, informere og guide dig i forbindelse med din forespørgsel.

Erhvervsservice kan hjælpe dig, hvis du f.eks. vil:

  • Bygge til eller bygge om (byggetilladelser)
  • Finde en god placering i kommunen til din fremtidige virksomhed
  • Flytte din nuværende virksomhed til en anden lokalitet i byen
  • Vide mere om skilteregler
  • Have information om miljøregler eller naturregler
  • Ændre eller udvide dit landbrug
  • Have mere at vide omkring hvad du må anvende dine erhvervslokaler til
  • Købe en erhvervsgrund

Uanset hvilken branche din virksomhed hører til eller hvilken type spørgsmål du har til os, er du altid velkommen hos Erhvervsservice.

sonderborg-kommune-erhvervsservice_logo.png

Sagsbehandlingsforløb

Efter kontakt til Erhvervsservice oprettes en konkret sag ved forespørgsler og ansøgninger. 

Vi tilpasser sagsbehandlingen til den konkrete sag og har ugentlige screeningsmøder for erhvervssager, hvor relevante repræsentanter fra teknik- og miljøområdet deltager. På den måde tages der automatisk højde for byggeregler, miljøregler, Planlov etc., uanset hvad din sag omhandler. En korrekt udfyldt ansøgning tager kortere tid, så tag endelig kontakt til os, inden du sender din ansøgning, hvis du er i tvivl om, hvad der skal til.

I forløbet holdes tæt kontakt til dig som virksomhed, så du kan følge med i processen, tidsplanen og de forskellige områder, der skal tages højde for.

Hvis du får afslag på din ansøgning gennemgås begrundelsen herfor grundigt og alternative muligheder drøftes med dig.

Du kan ansøge digitalt om en byggetilladelse her.

22/2 og 7 dages svarservice

Vi ringer til dig inden for 22 timer efter, at du har henvendt dig til os. 
Vi vender tilbage til dig med forventet sagsforløb, invitation til opstartsmøde osv. inden for 7 hverdage.

Sagsbehandlingstider og tilfredshedsundersøgelse

Sønderborg Kommunes Erhvervsservice publicerer sagsbehandlingstider og tilfredshedsundersøgelse på erhvervssager kvartalsvis. Du kan downloade dem nederst på siden under 'Dokumenter'.

 

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

 

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

Ring til Hotline Syddanmark på

Tlf: 70 20 40 21

Mandag til torsdag kl. 09.00 - 18.00.