logo inkluderet med hjem link

Borger

Erhverv

Politik og Indflydelse

Søg

Integrationsprogram for voksne flygtninge og familiesammenførte

Et integrationsprogram er en individuel plan, som hurtigst muligt skal få dig i ordinært job eller i gang med en uddannelse.
Ansvarlig Michael Hansen
Opdateret 05.10.2017

Programmet kan bestå af danskundervisning og forskellige aktiviteter, der får dig tættere på job – fx virksomhedspraktik eller job med løntilskud. Hvis du allerede har en uddannelse eller erhvervserfaring fra dit hjemland, skal det i videst mulig udstrækning bruges til at få dig ind på det danske arbejdsmarked. Indholdet af dit integrationsprogram bliver fastlagt i en integrationskontrakt, som du indgår med din sagsbehandler i Integrationscentret. 

Hvem gælder det?

Integrationsprogrammet gælder for alle flygtninge eller familiesammenførte til flygtninge over 18 år.

Betingelser og indhold

  • Integrationsprogrammet tilrettelægges, så du kan opnå ordinær beskæftigelse eller gå i gang med uddannelse inden for et år. Hvis du ikke har opnået beskæftigelse eller uddannelse inden for et år, skal integrationsprogrammet forlænges. Det samlede program kan dog maks. vare fem år.
  • Hvis du modtager kontanthjælp eller integrationsydelse, har du pligt til at deltage aktivt i programmet. Fx ved at tage imod arbejde i virksomhedspraktik, nyttejob eller job med løntilskud. Du risikerer at miste ydelsen, hvis du ikke deltager.
  • Du har mulighed for en formel vurdering af din uddannelseskvalifikationer, hvis dine uddannelseskvalifikationer ikke tidligere er blevet vurderet
  • Hvis du er under 25 år og opfylder en række betingelser*, kan du blive pålagt at finde og gå i gang med en uddannelse
  • Hvis du er under 30 år og har gennemført et første virksomhedsrettet tilbud (virksomhedspraktik, job med løntilskud mv.) kan du få tilbudt et særligt højskoleophold, hvis kommunen vurderer, at det kan forbedre dine chancer for at få et ordinært job
  • Integrationscentret kan også hjælpe med en mentor, hvis det har afgørende betydning for, om du kan komme i job eller uddannelse
  • Du kan få særlig hjælp og støtte, hvis du fx har krigstraumer eller andre særlige problemer
  • Hvis du ikke modtager kontanthjælp eller integrationsydelse, har du mulighed for at deltage aktivt i programmet.

*Gælder for dig, der: Modtager (eller har ansøgt om) kontanthjælp eller integrationsydelse. Ikke har en erhvervskompentecegivende uddannelse. Ikke har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn.

Sådan gør du

Integrationscentret indkalder dig automatisk til et møde, hvor I sammen fastlægger programmet. Er det nødvendigt, vil der være en tolk tilstede, så du har mulighed for at stille spørgsmål på dit eget sprog.

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

 

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

Ring til Hotline Syddanmark på

Tlf: 70 20 40 21

Mandag til torsdag kl. 15.00 - 20.00.