logo inkluderet med hjem link

Borger

Erhverv

Politik og Indflydelse

Søg

Mål og værdier - botilbud Højbo

Her kan du læse mere om de værdier, som vi vægter på botilbud Højbo
Opdateret 25.01.2017

Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier er:

  • Dialog
  • Anerkendelse
  • Samarbejde 
  • Engagement

Derudover har vi vores egne værdier.

Værdigrundlag

Med udgangspunkt i et menneskesyn, hvor borgeren er i centrum og har ret til at bestemme over eget liv, har vi gennem vore etiske overvejelser af praksissituationer og pædagogiske grundholdninger formuleret følgende værdigrundlag i Højbo:

Vi vil skabe udvikling

Gennem vejledning og støtte med udgangspunkt i den enkeltes behov vil vi skabe rammer for læring. Rammerne kan være struktur, der skaber tryghed og derigennem ramme for udvikling.

Vores afsæt for ovenstående er med udgangspunkt i den professionelle relation, som vi forstår således:

Troværdighed  

Vi viser åbenhed og skaber sammenhæng mellem det, vi udtrykker, og det vi gør.

Respekt      

Vi anerkender retten til selvbestemmelse og retten til at leve eget  liv.                  

Engagement   

Vi er fleksible og forandringsvillige og vi tager initiativ i samværet med vore borgere. Samværet tager udgangspunkt i humor.

Vi vil skabe rammer for omsorg

Gennem anerkendelse af borgerens individuelle behov vil vi skabe rammer for omsorg og derigennem livskvalitet. I rammerne vil der være fokus på vedligeholdelse af færdigheder.

Vi vil skabe rammer for udvikling af med- og selvbestemmelse

Gennem anerkendelse af borgerens valg/fravalg vil vi støtte den enkelte i retten til selv at beslutte og vælge, samt støtte i forhold til læringen af denne proces.

Med udgangspunkt i vores faglige viden og kendskab til de enkelte borgere skaber vi rammer til udvikling af borgerens medbestemmelsesret.

Vi vil udvikle selvstændigheden og selvværdet hos den enkelte

Med udgangspunkt i anerkendelse, vejledning og læring skabes trivsel og velbefindende, der igen giver øget selvværd og deraf øget selvstændighed.

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

 

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

Ring til Hotline Syddanmark på

Tlf: 70 20 40 21

Mandag til torsdag kl. 15.00 - 20.00.