logo inkluderet med hjem link

Borger

Erhverv

Politik og Indflydelse

Søg

 

Sønderborg Lufthavn

Sønderborg Lufthavn er en offentlig lufthavn, der ejes og drives af Sønderborg Kommune.
Opdateret 25.04.2018

I Sønderborg Lufthavn stiller kommunen faciliteter og services til rådighed, som flyselskaber såvel som private flyejere kan benytte sig af mod betaling. Mandskabet i lufthavnen er ansat af Sønderborg Kommune og tager sig af såvel betjeningen af kontroltårnet, klargøring af landingsbanen, baggage- og sikkerhedskontrol. Lufthavnen er åben for flyselskabernes trafik 24 t alle ugens syv dage.

På lufthavnens område har en lang række baseselskaber lejet sig ind, der er fx tale om selskaber, der servicerer fly, laver udstyr til fly eller udlejer biler til passagerer. På området ligger også privatejede flyselskaber som fx Alsie Express og Air Alsie. Alsie Express har faste flyafgange til og fra lufthavnen, og de senere år har der også været rejseselskaber, som har haft charterafgange fra Sønderborg til forskellige feriedestinationer, fx Toscana.

Men derudover er der en lang række privatfly, som vælger at benytte lufthavnen, hvor der er mulighed for at parkere flyet og tanke op med brændstof.

I lufthavnen er der indtil videre én terminal, brandstation og meget veludstyret kontroltårn, start- og landingsbane, så lufthavnen kan beflyves i stort set al slags vejr.
Start- og landingsbanen er 1797 m lang og kan fx benyttes af en Boeing 737.

Udover selve flytrafikken er lufthavnen også et førende uddannelsessted for Aero-drome Flight Information Service uddannelsen, i daglig tale kaldes AFIS-operatør. AFIS-operatører kan bemande kontroltårne i små og mellem storelufthavne.

Udvikling af lufthavnen …

Sønderborg Lufthavn udgør en central del af kommunens infrastruktur og spiller en væsentlig rolle i forhold til at sikre erhvervslivet adgang til nem og fleksibel transport. Derfor igangsatte erhvervsudvalget, hvor lufthavnen er politisk forankret, i efteråret 2016 arbejdet med en ny strategi, der skal videreudvikle et attraktivt og dynamisk erhvervsmiljø i og omkring Sønderborg Lufthavn.

 

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

 

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

Ring til Hotline Syddanmark på

Tlf: 70 20 40 21

Mandag til torsdag kl. 09.00 - 18.00.