logo inkluderet med hjem link

Borger

Erhverv

Politik og Indflydelse

Søg

Motion Sind Samvær

Ved moderat til hård fysisk træning øger borgere med demens deres fysiske- og psykiske ressourcer. Borgere med demens tilbydes gratis træningsforløb.
Opdateret 31.07.2017

Træningsforløb for borgere i Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune samarbejder med Trygfonden om at tilbyde borgere med demens et gratis træningsforløb. Det er påvist at træning, som tilrettelægges ved moderat til hård intensitet, øger fysiske- og psykiske ressourcer samt forebygger livsstilssygdomme.

Det er vores erfaring fra tidligere træningshold, at deltagere opnår flere positive effekter af deltagelse, som mere overskud, glæde og velvære. Efter hver træning byder vi på en gratis forfriskning, hvor det vil være muligt at hygge med andre deltagere og fysioterapeuterne.

Vær opmærksom på at der ikke vil være mulighed for at få befordringsgodtgørelse under forløbet.

Træning

Træningen foregår i et privat træningscenter, hvor der vil være moderne træningsudstyr og omklædningsfaciliteter til rådighed. 

Træningen tilrettelægger deltagere og fysioterapeuter, og udgangspunktet er derfor taget i individuelle forudsætninger. 

For at øge chancen for at du oplever en positiv effekt, er det vigtigt at træningen foregår ved moderat til høj intensitet. Træningen starter med en tilvænningsperiode, hvorefter du øger intensiteten. Det vigtigt for at opnå en gavnlig effekt, at du er indstillet på at træningen vil føles rimelig hård, hvor du til tider bliver forpustet og får sved på panden. 

”Efter vi er startet med regelmæssig træning, har min mand fået mere overskud til aktiviteter, der tidligere var svære for ham at deltage i”.
- pårørende til demensramt.

Test

For at kunne vurdere om tilbuddet er det rigtige for dig bedes alle deltage i nogle korte og simple test som vejning, blodtryksmåling, konditionstest, spørgeskema om livskvalitet og andet. Du  kan læse mere om test i forbindelse med træning i Motion, Sind Samvær. Her kan du også læse om fordele og ulemper ved at deltage i Motion Sind Samvær.

Praktisk information

Det er gratis at deltage i projektet. Det gælder både træning og forfriskningerne. I træningsfaciliteterne er der bad og omklædningsrum. Transport til og fra træningsfaciliteterne er ikke inkluderet. 

Varighed og omfang af træningen aftales ved opstart. Efter 3-5-måneder afsluttes forløbet, der vil være mulighed for at fortsætte i træningscenteret, dog mod egenbetaling. Selve træningen foregår 1-2 gange om ugen, afhængig af holdtype. Du kan træne alene eller på hold med din nærmeste – det vælger I inden start. Træningen og samvær har en samlet varighed på 1 time og 15 min. 

Det er frivilligt at deltage, men vi forventer, at hvis du siger ja til at deltage, møder du op hver gang. Vi forventer også, at alle deltager i både træningen såvel som det sociale samvær.

Klik her for at se, hvor træningen foregår.

Stemningsbillede

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

 

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

Ring til Hotline Syddanmark på

Tlf: 70 20 40 21

Mandag til torsdag kl. 15.00 - 20.00.