logo inkluderet med hjem link

Borger

Erhverv

Politik og Indflydelse

Søg

 

Europa-Parlamentsvalg

Danmark er medlem af EU og har 13 repræsentanter i Europa-Parlamentet
Opdateret 19.03.2019

Europa-Parlamentsvalg

Danmark er medlem af EU og har 13 repræsentanter i Europa-Parlamentet. Der afholdes valg til Europa-Parlamentet hvert femte år. Næste valg afholdes søndag den 26. maj 2019, hvor der skal vælges 14 repræsentanter fra Danmark..

Læs generelle informationer om Europa-Parlamentsvalg her.

EU-borger med bopæl i Sønderborg Kommune

Som EU-borger med fast bopæl i Danmark kan du stemme til Europa-Parlamentsvalget i Danmark, hvis du på valgdagen er fyldt 18 år.

For at kunne stemme til valget i Danmark, skal du først optages på valglisten. Det er frivilligt, om du ønsker at stemme til valget i Danmark, og dermed om du ønsker at blive optaget på valglisten.

Grunden til, at du som EU-borger med fast bopæl i Danmark kun kan optages på valglisten til valget i Danmark efter ansøgning, er, at du har mulighed for at vælge, om du ønsker at stemme til valget i dit hjemland eller i dit bopælsland. Du kan kun stemme ét sted.

Hvis du ønsker at stemme til Europa-Parlamentsvalget i Danmark, skal du udfylde et ansøgningsskema. Ansøgningsskemaet kan afleveres personligt i Borgerservice, Sønderborg Kommune,  Rådhustorvet 10, 6400 Sønderborg, eller sendes elektronisk via borger.dk. Vi skal have modtaget din ansøgning senest den 23. april 2019.

Hvis du tidligere har været optaget på valglisten og i den mellemliggende periode ikke har været fraflyttet til udlandet, står du stadig på valglisten og skal ikke søge om at blive optaget.

Hjælpemidler og flytning til andet afstemningssted: 

På alle valgsteder i Sønderborg Kommune er der handicapvenlige stemmebokse udstyret med lup, LED lampe samt filtpen. På afstemningsstedet, Det gamle bibliotek på Kongevej 19 i Sønderborg, vil der tillige være en stemmeboks med et forstørrelsesapparat med skærm og et hæve- / sænkebord med fri benplads, så en kørestolsbruger kan placere sig ved bordet. 

Hvis du har et handicap eller nedsat førlighed, har du mulighed for at søge om at blive overført til et andet afstemningssted i kommunen end det, du er tilknyttet til. Du kan søge om at blive overført til et andet afstemningssted i perioden 28. april 2019 til 16. maj 2019 kl. 12.00 ved at udfylde en ansøgningsblanket. Ansøgningsblanketten kan findes her på siden fra den 28. april 2019.

Brevstemmer:

Vælgere, der er bortrejst på valgdagen eller ikke ønsker at møde op på valgdagen, kan afgive deres stemme ved at møde op i Borgerservice i Sønderborg, Gråsten eller Nordborg før valget og brevstemme. Der kan brevstemmes i perioden 29. april 2019 til 23.maj 2019. Du skal medbringe gyldig legitimation (fx sundhedskort, pas eller kørekort), for at kunne afgive brevstemme. 

Se Borgerservice åbningstider her

Stem i eget hjem:

Vælgere, som er syge eller ikke kan komme til valgstedet på grund af manglende førlighed, kan få besøg af to stemmemodtagere, som medbringer stemmesedlen og sikrer, at den kommer med ved optællingen. Du kan kontakte Borgerservice på tlf. 88 72 64 00, hvis du ønsker at brevstemme i eget hjem. 

Hvem har ansvaret ved valget

Overordnet ansvarlig for valget er Valgbestyrelsen, som består af:

Medlemmer:

Suppleanter:

Erik Lauritzen (A)

Preben Storm (A)

Stephan Kleinschmidt (S)     

Dieter Jessen (S)

Stefan Lydal (O)

Dorthe Mehlberg (O)

Aase Nyegaard (L)              

Helge Larsen (A)

Daniel Staugaard (V)

Tage Petersen (V)

 

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

 

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

Ring til Hotline Syddanmark på

Tlf: 70 20 40 21

Mandag til torsdag kl. 09.00 - 18.00.