logo inkluderet med hjem link

Borger

Erhverv

Politik og Indflydelse

Søg

Masterplanen for iværksætteri

En forstærket iværksætterindsats, skal både skabe nye virksomheder og dermed nye arbejdspladser i Sønderborg området.
Ansvarlig Michael Roager
Opdateret 16.11.2017

Som en selvstændig del af en ny erhvervsfremmeindsats, godkendte Sønderborg byråd indholdet i Masterplanen for iværksætteri på mødet den 7. maj 2014 (se link til Masterplanen nederst på siden). Dette skete på baggrund af erhvervsudvalgets anbefaling efter en proces med både dialog med arbejdsgruppen bag masterplanen samt en offentlig høring.

Med masterplanen vil kvaliteten i den hjælp iværksætterne tilbydes blive forbedret, da alle efter en screening – ”one point of entry” - tilbydes et mere fokuseret og strømlinet forløb, der tilpasses den enkelte. I centrum er fremadrettet den enkelte iværksætter og dennes behov.

Byrådet bakker op om den forstærkede iværksætterindsats, der både skal skabe nye virksomheder og dermed nye arbejdspladser i Sønderborg området. Der afsættes flere midler til området, og der fokuseres på den servicerende indsats både på tværs af de politiske udvalg og forvaltningerne imellem. Kommunen er myndighed på en række områder, men har også en servicerende rolle, og dermed også et ansvar for at finde løsninger til gavn for den enkelte iværksætter.

Processen fortsætter nu med at tilvejebringe den organisering, der skal gøre masterplanen til virkelighed. Dette arbejde har erhvervsudvalget allerede indledt.

På erhvervsudvalgets vegne, 28. maj 2014
Ole Wandahl Stenshøj,
Formand for erhvervsudvalget

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

 

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

Ring til Hotline Syddanmark på

Tlf: 70 20 40 21

Mandag til torsdag kl. 15.00 - 20.00.