logo inkluderet med hjem link

Borger

Erhverv

Politik og Indflydelse

Søg

Sønderborg i 2050

Sønderborg Kommune deltager i det visionære projekt DK2050.
Opdateret 13.11.2017

Projekt DK2050 er sat i søen for at debattere udviklingen i samfundet og den grønne omstilling frem mod 2050. Det er et nationalt projekt, hvor Sønderborg deltager som en af 10 kommuner. Projektet tegner fire mulige scenarier for hvordan, Danmark ser ud i 2050.

I Sønderborg vil vi bruge projekt DK2050 til at:

  • Give os en større viden om hvordan fremtiden sandsynligvis ser ud. På den baggrund kan vi bedre handle aktivt og udnytte de nye muligheder, som udviklingen skaber.
  • Sætte større fokus på en sammenhængende indsats, hvor vi alle løfter i flok for at nå det gode samfund i fremtiden.
  • Definere Sønderborg rolle i folks bevidsthed og sætte fokus på Sønderborgs centrale placering i forhold til resten af Europa.

Om DK2050

DK2050 udvikles og drives af Dansk Arkitektur Center i et partnerskab med Realdania og Kulturministeriet, Miljøministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.

Ti kommuner deltager i projektet: Aalborg, Aarhus, Ringkøbing-Skjern, Sønderborg, Fredericia, Middelfart, Odense, Kalundborg, Høje-Taastrup og København. Byerne er udvalgt, fordi de er frontløbere inden for bæredygtig og strategisk byudvikling bredt fordelt i Danmark. Foruden byerne deltager også Region Syddanmark, Region Nordjylland og Region Hovedstaden.

Projekt DK2050 er opstartet i 2014 og afsluttet med en konference i november 2015. De afsluttende rapporter kan findes på Dansk Arkitekturcenters hjemmeside. I Sønderborg arbejder vi videre med de mange gode erfaringer fra deltagelsen i projektet.

Sønderborgs deltagelse støttes af ProjectZero, Bitten og Mads Clausens Fonden, Linak og Sønderborg Erhvervs- og Turistcenter.

Mere information og links

Klik her for at læse mere om DK2050 på Dansk Arkitekturcenters hjemmeside.

DK2050 Interview med Aase Nygaard, viceborgmester i Sønderborg Kommune:

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

 

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

Ring til Hotline Syddanmark på

Tlf: 70 20 40 21

Mandag til torsdag kl. 15.00 - 20.00.