logo inkluderet med hjem link

Borger

Erhverv

Politik og Indflydelse

Søg

50 internationale studerende byder til fest

Sønderborg er en farverig palet af studerende fra hele verden. Måske lægger du ikke så meget mærke til alle de forskellige nationaliteter i hverdagen, men lørdag den 17. marts – til International Day – kan du møde dem, deres mad og musik på Sønderborghus.
Opdateret 12.03.2018

Der er lagt op til et spændende og farverigt, multikulturelt møde, når Sønderborg Student Foundation den 17. marts inviterer til International Day. Det er efterhånden en god tradition i Sønderborg, at de internationale studerende en dag om året inviterer til arrangementet for at præsentere andre studerende og alle andre for deres hjemlandes traditionelle mad, drikke, musik og kultur i hyggelige omgivelser.

- Omkring 50 studerende er i fuld gang med forberedelserne. Der planlægges tilberedelse af mad og drikke, og musik og tøj bliver fundet frem. Nogle byder også på spil, udfordrende konkurrencer og andre overraskelser i form af små opvisninger. Så alle skal nok komme til at hygge sig – bare kom, lyder det fra Andrea Tóthová fra Sønderborg Student Foundation.

Arrangementet varer fra kl. 13 til 15, foregår på Sønderborghus, og der er gratis adgang.

- Vi oplever fra år til år, at flere kommer og nyder at opleve den mangfoldighed, de studerende har og viser frem. Nogle er endda så heldige at vinde fine præmier, siger Andrea – og fremhæver, at de studerende også nyder at møde sønderborgerne og få en snak på tværs af sprog og kulturer.

international_day_2017_photo.jpgSå festligt var det, da der sidste år var International Day på Sønderborghus. 

 

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

 

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

Ring til Hotline Syddanmark på

Tlf: 70 20 40 21

Mandag til torsdag kl. 09.00 - 18.00.