logo inkluderet med hjem link

Borger

Erhverv

Politik og Indflydelse

Søg

Debat om lokale fødevarer ved Gråsten Æblefestival: Vi må begynde med børnene

Børn skal lære, hvad fødevarerne skal smage af, og hvor de kommer fra. Kritiske forbrugere vil gøre det realistisk at skabe en levevej for flere små lokale producenter. Det var der enighed om i rundbordsdebat om lokale fødevarer ved Gråsten Æblefestival.
Opdateret 25.04.2018

Ved årets Gråsten Æblefestival var lokale fødevarer sat i fokus – ikke bare i boderne i markedsteltet, men også i form af en debat med lokale eksperter og beslutningstagere.
Den annoncerede paneldebat lørdag kl. 10 tiltrak ikke det store publikum, i stedet begyndte det som en rundbordssamtale mellem debattørerne og en håndfuld andre deltagere. Men flere kom til, og kommunikationschef i Sønderborg Kommune, Martin Skovmand, trådte i funktion som ordstyrer og vandrede rundt om bordet med mikrofonen, så alle kunne følge med.
Udgangspunktet for debatten var, at lokale fødevarer er i stigende kurs hos forbrugerne. Det ses da også, at flere af de store supermarkedskæder er i gang med kampagner med flere lokale fødevarer på hylderne. Men hvordan kan lokale fødevarer for alvor komme til at fylde i vores indkøb?
- At noget er lokalt, er ikke en kvalitet i sig selv, påpegede en af dagens debattører, Nina Toft Hansen, der er flyttet til området fra København for halvandet år siden for at undervise på Efterskolen Epos i Fynshav. Hun stillede op som repræsentant for forbrugerne:
- For mig er det interessant, hvis der igen kommer hul igennem til producenten. Jeg vil gerne helt ud til stalddøren og have indblik i, hvad der sker bag murene, og hvad producenten har af værdier. At Brugsen har to hylder med lokale fødevarer er knap så spændende. Men jeg har lært Ryesminde Mosteri på Sydals at kende, og jeg har været på Skærtoft Mølle, og det er interessant. Den slags skal bare brede sig, sagde hun, men anerkendte også, at det for travle børnefamilier er nødt til at være mere effektivt. Altså, det dur ikke, hvis man skal 15 forskellige steder hen for at handle lokale varer.

Torvehal for små producenter?

Blandt deltagerne var der enighed om, at der i området kan være basis for et samlet salgssted for lokale fødevareproducenter – en slags torvehal.
- Men hvis det skal batte noget for producenterne, skal vi i dialog med de store varehuse. De skal lave koncepter, hvor lokale producenter kan aflevere deres varer uden at sætte penge til. Den dialog kan vi måske støtte i regionsrådet, sagde Jørn Lehmann Petersen, der er medlem af regionsrådet for Socialdemokraterne og selv hobby-honningproducent.
Det er de store supermarkedskæders indkøbsmetoder, der gør det svært at afvige fra de normale – mest-for-mindst-principper, påpegede debattør Mogens Dall, formand for LandboSyd og selv storproducent med 840.000 kg. slagtesvin om året fra sin slægtsgård ved Bovrup.
- Det er seks indkøbere i dagligvarebranchen, som bestemmer det hele. Som svineproducenter forsøger vi nu med et nyt koncept med antibiotikafri grise. Men vi kan kun få 2 kr. ekstra per kilo, og det hænger næsten ikke sammen, så det ansporer os ikke til at produktudvikle, sagde Mogens Dall.

Nicheprodukter bliver dyre

Mogens Dall har også forsøgt at få samarbejde med en lokal slagterbutik om et specialprodukt, hvor gårdens historie var i fokus.
- Men slagteren ville kun aftage skinker og nakke. Hvad skal jeg så gøre med resten af grisen?
Den samme udfordring har Carsten Jürgensen, der på deltid producerer økologiske skovgrise ved Aabenraa:
- Hvis jeg kun kan sælge de stykker, bliver kiloprisen meget høj. Så skal jeg have en større produktion, og så bliver det ikke samme produkt.
Carsten Jürgensen afsætter derfor mest gennem sit personlige netværk, blandt andet i et samarbejde med kok og underviser Jesper Kock, der driver Det Sønderjyske Køkken i Sønderborg og også holder kurser der.

Få unikke lokale produkter

- I København og Aarhus er der nok kritiske forbrugere. Her ville Skovgrisen blive revet væk. I vores område er der ikke umiddelbart så mange, sagde Jesper Kock, som også efterlyser flere unikke lokale fødevarer.
- I vores café i Det Sønderjyske Køkken har vi indrettet en lille butik med lokale varer. Og vi har opdaget, at mange lokale varer findes der altså heller ikke. Det er jo heller ikke så interessant, hvis der står næsten ens honning i den samme type glas fra forskellige producenter. Så skal der noget ekstra til. For eksempel har jeg fundet en honningproducent her i Gråsten, som har udviklet honning med chokolade og kanel og honningsirup, sagde Jesper Kock.

Også noget at leve for

Men måske kommer der flere lokale producenter med unikke varer. I hvert fald oplever den nye forstander på Gråsten Landbrugsskole, Bjarne Ebbesen, at holdningen blandt kommende landmænd er skiftet.
- For 16 år siden var jeg lærer på landbrugsskolen, og i mellemtiden har jeg været i en anden branche. Da jeg kom tilbage, kunne jeg tydeligt mærke, at der er blevet meget større interesse for alsidighed. For 16 år siden var eleverne fokuserede på enten køer, grise eller planteavl. Nu er spektret meget mere nuanceret. Der er helt sikkert en optagethed – ikke bare af at have noget at leve af, men også noget at leve for, sagde Niels Ebbesen, som dog fulgte op:
- Men det er klart, at hvis man skal leve af det, så skal man producere mere end 30 grise.
For Bjarne Ebbesen er det positivt, at Sønderborg Kommune nu søsætter projektet ”Fra haver til maver” på landbrugsskolen, hvor skolebørn prøver at passe en køkkenhave i vækstsæsonen.
- Så får de jord under neglene, og når de laver suppe med kål og broccoli, som de selv har dyrket, får de en helt ny oplevelse. Det bliver spændende at iagttage børnenes nysgerrighed. Jeg tror, at der er et kæmpe potentiale i det, sagde forstanderen.

Vi har glemt smagen

Jesper Kock fra Det Sønderjyske Køkken er helt enig:
- Vi har glemt, hvordan mange fødevarer skal smage. For eksempel er de grapefrugter, vi nu kan købe i supermarkedet, udviklet til at være søde. Tidligere var de sure og bitre, og det skal de være, når vi laver mad af dem for at give den rette smag. Det er et problem. Når vi køber gulerødder i supermarkedet, er det en standardiseret vare, men der findes mange forskellige sorter af gulerødder, og de har forskellig smag, efter hvor vi er i sæsonen.  Men det oplever man ikke som forbruger, fordi det er standardiseret. Og børn skal vide, hvordan en ko ser ud. Da jeg var barn, var det normalt at bestille en halv gris, som man så forarbejdede på køkkenbordet. Det sker ikke ret mange steder mere.

Vi sparer på maden

Håbet er, at bl.a. uddannelsesindsatsen med tiden giver mere kritiske forbrugere, som også er villige til at betale mere for fødevarerne. Som det er nu, bruger vi som danskere under 10  procent af vores disponible indkomst på fødevarer. Dermed hører vi til de folkefærd i Europa, der bruger forholdsvis mindst. Det var anderledes for blot få generationer siden. I årenes løb er indkomsten vokset, men de ekstra penge bliver altså ikke brugt på bedre mad. Der er dog tegn på, at dette er ved at ændre sig – blandt andet den stigende interesse for lokale fødevarer.
Ud over en større bevidsthed og betalingsvilje hos forbrugerne efterlyste flere debattører i Gråsten bedre rammevilkår for små lokale producenter. Blandt andet er der nu stramme regler for opbevaring af kød, som nærmest umuliggør stalddørssalg. I debatten blev det nævnt, at det syd for grænsen er anderledes rammer, og at små producenter her har lettere ved at klare sig. Der findes også flere små biobutikker.

Ikke romantik – bare reelle varer, tak!

- Her er der meget kontrol, og det fjerner tillidsforholdet mellem forbrugeren og producenten. Man skal have større tillid til, at vi som forbrugere godt kan vurdere, hvad vi vil putte i munden, sagde Nina Toft Hansen.
Jesper Kock mindede om, at fødevarereglerne er skabt for at forhindre, at vi som forbrugere skal blive syge eller dø af fødevarerne.
- Der har været fødevareskandaler – også med hindbær. Nu skal frosne hindbær koges på grund af faren for colibakterier. Altså kan hindbærrene have været i kontakt med lort! Vil vi overhovedet spise sådan nogle hindbær? Så vi skal ikke bare læne os op ad loven. Vi skal også huske, hvad der giver mening. Vi skal have råvarer, der er produceret ordentligt og gerne lokalt. Der behøver ikke at være en romantisk historie knyttet til dem, bare de er reelle!

 

Gråsten Æblefestival 2016 - debat om lokale fødevarer
Her er debatten gået i gang som en rundbordssamtale. Til højre formand for LandboSyd Mogens Dall, til venstre med koppen Carsten Jürgensen og overfor ham Nina Toft Hansen. Foto: Søren Gülck