logo inkluderet med hjem link

Borger

Erhverv

Politik og Indflydelse

Søg

Sønderborgs helt egen filmfestival

I bedste Hollywood-stil – med rød løber og smukke mennesker i pailletter, tylskjoler og jakkesæt - kårer Sønderborg på torsdag 15. marts de bedste kortfilm i fem kategorier. Alle kommunens elever i 8. klasserne er inviteret til gallashowet, der foregår i Teatersalen kl. 10-12.30.
Opdateret 13.03.2018

Filmfestival Sønderborg 2018 har alt det, som Oscar-uddelingen i Hollywood også har: rød løber, konkurrence, spænding, smukke mennesker i festgarderobe, prisuddeling og smalltalk over boblevand. Hollywood kunne med andre ord ikke gøre det bedre end, når VidensBy på torsdag sætter punktum i årets filmforløb for 8. klasserne.

Skoler, klasser og lærere har allerede før sommerferien i 2017 budt ind på at deltage i kortfilm-projektet, hvor hver 8. klasse eller årgang på en skole producerer en kortfilm på fire til seks minutter. Filmene er afleveret i februar, hvorefter et jury på fire har valgt fem gange tre film, som deltager i konkurrencen på torsdag om at blive udnævnt som bedste manuskript, bedst teknik, bedste skuespil, bedste film – og bedste film efter publikums smag.

- Klasserne har denne gang skullet lave kortfilm ud fra temaet: En af de syv dødssynder. Det er der kommet mange vidt forskellige bud på, fortæller Oliver Jon Christensen fra House of Creativity.

Gæsterne ankommer til Teatersalen frem til kl. 10, hvorefter to unge medlemmer af Kulturcrew – 13-årige Sigrid Trettvik Petersen og 15-årige Magnus Grønlund – sørger for at binde arrangementet sammen. I hver af de fem kategorier vises de tre nominerede film, hvorefter prisen til vinderen uddeles i hver kategori.

Fire af priserne uddeles inden pausen kl. 11.30, hvor der serveres boblevand og snacks. Efter pausen vises filmene, der er nomineret til publikumsprisen, og som det sidste uddeles prisen til vinderen i denne kategori. Arrangementet ventes afsluttet ca. kl. 12.30.

Se evt. http://houseofcreativity.dk/opslag/filmfestival-soenderborg-2018/

film_festival_2017_sdb-135.jpg

Et af vinderholdene ved sidste års Filmfestival Sønderborg 2017 er på podiet for at modtage en pris. 

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

 

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

Ring til Hotline Syddanmark på

Tlf: 70 20 40 21

Mandag til torsdag kl. 09.00 - 18.00.