logo inkluderet med hjem link

Borger

Erhverv

Politik og Indflydelse

Søg

225-timersregel for ægtepar og ugifte

Modtager du kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse er der et krav om 225 timers arbejde.
Opdateret 11.02.2019

225-timersreglen for ægtepar

Du og din ægtefælle skal hver især opfylde et arbejdskrav på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, hvis du og din ægtefælle fortsat skal kunne modtage fuld integrationsydelse, fuld uddannelseshjælp eller fuld kontanthjælp.

Reglen betyder, at hjælpen til dig eller din ægtefælle falder bort eller bliver nedsat, hvis I som ægtepar har modtaget hjælp i sammenlagt mindst et år inden for tre år, og I ikke hver især har haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Hvis hjælpen til dig eller din ægtefælle falder bort eller bliver nedsat på grund af 225-timersreglen, vil I ikke længere kunne få særlig støtte.

Læs mere om 225-timersreglen for ægtepar, hvad der tæller med til at opfylde arbejdskravet mm. her på borger.dk.

225-timersreglen for ugifte

Du skal opfylde et arbejdskrav på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, hvis du er ugift og fortsat skal kunne modtage fuld uddannelseshjælp eller fuld kontanthjælp. Kravet gælder, uanset om du er enlig eller samlevende.

Reglen betyder, at hjælpen til dig bliver nedsat, hvis du har modtaget hjælp i sammenlagt mindst et år inden for tre år, og du ikke har haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

Læs mere om 225-timersreglen for ugifte, hvad der tæller med til at opfylde arbejdskravet mm. her på borger.dk.

Du kan også hente pjecen om 225-timersreglen (pdf).

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

 

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

Ring til Hotline Syddanmark på

Tlf: 70 20 40 21

Mandag til torsdag kl. 09.00 - 18.00.