logo inkluderet med hjem link

Borger

Erhverv

Politik og Indflydelse

Søg

 

Alle har ret til at færdes i naturen

Som udgangspunkt har alle ret til at færdes i naturen og landskabet, uanset hvem der ejer arealet. Denne ret er sikret i Naturbeskyttelsesloven.
Opdateret 11.05.2022

Alle skal have adgang til at færdes i blandt andet skove, på strande, på udyrkede arealer og på veje og stier i det åbne land. 

Det er ikke tilladt at hindre adgangen til naturen ved skilte, bomme, hegn eller lignende, der kan opfattes som et forbud. 

Skilte med tekst som fx 'PRIVAT', 'Privat vej', 'Kein Zutritt', 'Uvedkommende forbydes adgang' og lignende opfattes ofte som skræmmeskiltning. Kommunen kan være nødt til at bede ejeren fjerne disse skilte. Hvis du er tvivl, om ansvisningerne og skilte er lovlige, kan du henvende dig til kommunen.

Må jeg færdes, bade og ride på en strand?

Det er tilladt at gå langs strande døgnet rundt, og man må gerne bade fra stranden. På privatejede strande er det kun tilladt at opholde sig og bade inden for 50 m fra beboelsesbygninger. Når man er i vandet, er man på søterritoriet, og her gælder andre regler.

Retten til færdsel, ophold og badning gælder kun langs strandbredder ved havet. Til bredder langs søer, moser og åer (ferskvandsområder) er der kun offentlig adgang, hvis andre regler giver ret til det, fx hævdsregler. 

Det er tilladt at ride på den ubevoksede strandbred fra 1. september til 31. maj. Det samme gælder på strande, hvor det er tilladt at køre med bil. Det er tilladt kortvarigt at have en båd uden motor liggende på strandbredden. 

Af hensyn til fuglelivet skal hunde altid være i snor fra 1. april til 30. september. For Blå Flag strande gælder særlige regler.

Må jeg færdes i en skov?

Som udgangspunkt har alle ret til at færdes, gå, cykle og opholde sig i de danske skove, hvis man følger ordensreglerne. Det gælder dog ikke for afmærkede militære skovarealer.

Når man færdes i skovene, er det på eget ansvar, og hunde skal altid være i snor. For offentlige skove er det også tilladt at færdes uden for veje og stier.

I private skove kan ejeren forbyde adgang på dage, hvor der er jagt, og i områder, hvor der er skovningsarbejde, der kan være forbundet med fare.

I privatejede skove er det tilladt at gå og cykle på stier og veje indtil 150 m fra beboelses- og driftsbygninger. Der er kun adgang fra kl. 6 til solnedgang. Ejeren af privatejede skove på mindre end 5 hektar kan ved skilte indskrænke adgangen for offentligheden.

Må jeg gå på udyrkede arealer?

Udyrkede arealer kan fx være enge, heder, overdrev og andre naturområder. Nogle dyrefolde er også åbne for adgang.

Alle har ret til at vandre på udyrkede arealer. Hunde skal dog altid være i snor. 

Man kan forbyde adgang på dage, hvor der er jagt, og i områder, hvor der er landbrugsarbejde, der kan være forbundet med fare.

På privatejede, udyrkede arealer er der kun adgang fra kl. 6 til solnedgang. Det er kun tilladt at opholde sig indtil 150 m fra beboelses- og driftsbygninger, men man må gerne passere forbi bygningerne.

Der er ikke adgang til private arealer, der er forsvarligt indhegnede, fx dyrefolde. Men hvis der ikke går husdyr i indhegningerne, er der dog adgang gennem låger og led, medmindre lovlig skiltning fortæller andet. 

De udyrkede bræmmer langs vandløb er ikke åbne for adgang, medmindre de grænser op til et udyrket område, hvor der er adgang til efter loven. 

Det er ikke tilladt at færdes på stubmarker. De hører under dyrkede arealer.

Må jeg benytte veje og stier i det åbne land?

Som udgangspunkt har alle ret til at vandre og cykle på veje og stier i det åbne land. Det gælder også grusveje, markveje, indkørsler, blinde veje, private veje osv. 

Det er kun tilladt at forbyde adgang til veje og stier i det åbne land, hvis:

  • det er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen
  • den i særlig grad generer privatlivets fred
  • der er behov for at beskytte plante- og dyrelivet

Kommunen afgør, om der er grund til at forbyde adgangen. Først når man har fået en tilladelse fra kommunen, er det tilladt at skilte med ’Privat vej’ eller lignende. Hvis adgangen forbydes, skal der være tale om helt særlige gener. Det er fx ikke nok, at vejen eller stien går tæt forbi bygninger eller have. 

Man kan forbyde færdsel på private enkeltmandsveje og -stier på dage, hvor der er jagt, og i områder, hvor der er landbrugsarbejde, der kan være forbundet med fare. 

Hvis man nedlægger veje og stier i det åbne land skal dette anmeldes skriftligt til kommunen. Kommunen kan modsætte sig nedlæggelsen, hvis vejen eller stien:

  • er gennemgående
  • fører til naturområder med offentlig adgang, fx skove, strande og udyrkede arealer
  • fører til særlige udsigtspunkter, kulturminder og lignende

Kommunen afgør inden for 4 uger efter at have modtaget anmeldelsen, om vejens eller stiens rekreative betydning skal vurderes nærmere. Denne vurdering omfatter blandt andet en høring af beboerne i lokalområdet. Hvis ansøgeren ikke hører fra kommunen inden for disse 4 uger, kan vejen eller stien nedlægges.