logo inkluderet med hjem link

Borger

Erhverv

Politik og Indflydelse

Søg

 

Hjemmehjælp

Hvis du har svært ved at klare hverdagen i dit eget hjem, kan du søge om at få personlig og/eller praktisk hjælp fra Sønderborg Kommune.

Selvbetjening

Ansøg om hjemmepleje og skift af leverandører

Om hjemmepleje

Du får tildelt hjemmepleje ved at kontakte Visitationsafdelingen via telefon eller ansøgningsskema.

Hjemmepleje er til dig, der har brug for praktisk hjælp og/eller personlig hjælp og pleje. Hjemmepleje tildeles efter individuel vurdering og uanset alder.

Telefontid kl. 8-9 og kl. 13-14

Om skift af leverandør til hjemmepleje

Du har mulighed for at skifte leverandør af personlig og praktisk hjælp. Du kan vælge den kommunale hjemmepleje eller en af de private leverandører, som Sønderborg Kommune har godkendt.

Du kan se en oversigt over samtlige leverandører her.

Bemærk venligst at der er fire ugers opsigelsesvarsel ved skift af leverandør.

Opdateret 04.12.2019

Hvor skal jeg søge om hjemmehjælp?

Har du brug for hjemmehjælp (hjemmepleje) skal du:

Hvem kan få hjemmehjælp?

For at få hjemmehjælp skal du være midlertidigt eller varigt svækket fysisk, psykisk eller socialt og dermed være ude af stand til, eller have vanskeligt ved, selv at kunne udføre opgaverne.

Bor du sammen med en ægtefælle, en samlever eller andre nære pårørende forventes det, at de i mindre omfang tager del i din personlige hjælp og pleje, fx med overtøj, hjælp til sko eller måltider.

Du kan som udgangspunkt ikke få bevilget varig hjælp hvis det skønnes, at en rehabiliterende indsats og/eller træning vil gøre dig i stand til selv at klare en eller flere af opgaverne igen.

Alder i sig selv udløser ikke hjælp og støtte.

Hvad kan du få hjælp til?

Omfanget af hjælp afhænger af din konkrete situation og af, hvor meget du selv og andre i husstanden kan udføre. Det er visitatorerne, der vurderer, om du har ret til hjemmepleje, og hvilken hjælp du kan få bevilget.

Du kan bl.a. få hjælp til personlig pleje samt praktisk hjælp:

  • personlig hygiejne
  • at få tøj på
  • at komme ud af sengen
  • at spise og drikke
  • toiletbesøg
  • rengøring
  • tøjvask
  • indkøb

Personlig hjælp og pleje kan udføres hele døgnet og praktisk hjælp kan udføres alle ugens dage i tidsrummet kl. 7.00-17.00.

Visitator vil vurdere, om det er muligt at afhjælpe din funktionsnedsættelse ved rehabilitering, træning, råd og vejledning i, hvordan du udfører opgaverne ved brug af hjælpemidler/forbrugsgoder eller ved en mere hensigtsmæssig indretning af dit hjem.

Sådan behandler vi din ansøgning

Når din ansøgning er modtaget vil visitatoren:

  • planlægge et besøg i dit hjem, hvor du og evt. pårørende er til stede.
  • foretage en helhedsvurdering af din ansøgning og dit behov for hjælp.
  • behandle alle oplysninger og træffe en afgørelse.

Hvis vi får brug for at indhente yderligere oplysninger om dig fx fra din læge, sygehuset eller andre, så sker det altid efter aftale med dig.

Du får en skriftlig afgørelse, hvor det fremgår, hvad du er bevilget hjælp til og eventuelt ikke til.

Kan jeg selv vælge min hjælper?

Ja, du har tre muligheder for levering af hjælp (fritvalgsordningen):

  • Kommunal leverandør
  • Privat leverandør/firma, som har kontrakt med kommunen
  • En person, som du selv vælger, og som skal godkendes og ansættes af kommunen

Du kan skifte leverandør med en måneds varsel.

Se mere: oversigt over godkendte leverandører af personlig og praktisk hjælp i hjemmet

Se mere: oversigt over godkendte leverandører af betalt vareudbringning

Hvilket hjemmeplejedistrikt hører jeg til?

Kommunen har opdelt hjemmepleje og hjemmesygepleje i fire distrikter. Alle modtagere af hjemmepleje og/eller hjemmesygepleje tilhører et af disse distrikter.

Indtast din adresse i kortet for at se hvilket distrikt du tilhører eller se hele oversigten i gadefortegnelsen (05.09.2019).

Hvad skal jeg gøre hvis min situation ændrer sig?

Du får hjælp i forhold til din aktuelle situation. Hjælpen vil blive tilpasset dine ændrede behov, hvis der sker væsentlige forandringer i din situation.

Du skal oplyse kommunen om eventuelle ændringer i dit funktionsniveau, og hvis der sker ændringer i din husstands samlede ressourcer.

Ved ændringer skal du henvende dig til visitationsafdelingen.

Rehabiliteringsforløb

Du har ret til at få tilbudt et rehabiliteringsforløb, hvis det vurderes, at et sådant forløb kan hjælpe dig videre.

Hvis du får bevilget et rehabiliteringsforløb, får du besøg af en rehabiliteringsterapeut, der er ansat af den leverandør, du har valgt. Terapeuten vil i samarbejde med dig sætte mål for dit forløb samt planlægge, hvad der skal til, for at du kan nå dine mål. Det kan fx være fysiske øvelser, instruktion i arbejdsstillinger, vejledning i hensigtsmæssige måder at tilrettelægge og udføre opgaverne på, oplæring i brug af hjælpemidler m.m.

Hvis du efter rehabiliteringsforløbet stadig har behov for hjælp i hverdagen, så vurderer visitatoren igen din funktionsevne og dit behov for hjælp.

Klippekort til ekstra hjemmehjælp

Klippekortsordningen er et tilbud til de svageste borgere, hvor der bevilges en halv times ekstra selvbestemt hjemmepleje hver anden uge.

Sammen med dig vil din leverandør af hjemmepleje planlægge de aktiviteter, som du ønsker at bruge klippekortet til.

Klippekortet kan bruges inden for disse fire aktivitetsområder:

  • Sociale aktiviteter i hjemmet, fx samtale og synge sammen
  • Sociale aktiviteter udenfor hjemmet, fx ledsagelse til frisør
  • Praktiske aktiviteter i hjemmet, fx bage og gøre klar til gæster
  • Personlig pleje, fx et ekstra bad

Tiden kan deles op i mindre aktiviteter eller spares op. Du kan maksimalt opspare syv timer.

Nødkald og sygeplejekald

Du kan få personlig hjælp eller sygepleje i nødsituation via nødkald eller sygeplejekald.

Nødkald betjenes af plejepersonalet, og sygeplejekald betjenes af hjemmesygeplejerskerne.

Nødkald og sygeplejekald erstatter ikke opkald til fx 112, politi eller egen læge/vagtlæge.

Hvem kan få tildelt nødkald og sygeplejekald?

Du kan få installeret et nødkaldsapparat/sygekaldsapparat i hjemmet, hvis du opfylder følgende betingelser:

  • du har brug for at tilkalde uddannet plejepersonale eller sygeplejerske i nødsituationer
  • du har varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
  • nødkaldet/sygeplejekaldet kan i væsentlig grad afhjælpe følger af den nedsatte funktionsevne
  • nødkaldet/sygeplejekaldet kan dermed i væsentlig grad lette din daglige tilværelse i hjemmet.

Det kan for eksempel være, hvis du

  • ikke har mulighed for at klare toiletbesøg selv, og hvor hjælp til faste toiletbesøg ikke er tilstrækkelig
  • har oplevet at falde, og du ikke selv er i stand til at komme op.

Hvordan søger jeg om nødkald/sygeplejekald?

Du kan søge om nødkald ved at kontakte Visitationsafdelingen, se kontaktboksen nederst på siden.

Du kan søge om sygeplejekald ved at kontakte hjemmesygeplejen.

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

 

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

Ring til Hotline Syddanmark på

Tlf: 70 20 40 21

Mandag til torsdag kl. 09.00 - 18.00.