Kontanthjælpsloft
Opdateret
27.04.2020
Hvis du modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, er der en grænse for, hvor meget du månedligt samlet kan modtage i integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp og særlig støtte samt boligstøtte. Den grænse kaldes ’kontanthjælpsloftet’.
Hvor meget du kan få i samlet støtte afhænger af din alder, om du er forsørger, gift/samlevende eller enlig. Beløbets størrelse afhænger også af størrelsen af din integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.
Du kan læse mere om kontanthjælpsloftet, gevinsten ved at arbejde og undtagelser på her på borger.dk.
Du kan også finde flere oplysninger i denne pjece om kontanthjælpsloftet (pdf).