logo inkluderet med hjem link

Borger

Erhverv

Politik og Indflydelse

Søg

 

Kulturaftale Sønderjylland-Schleswig og projekt KursKultur

Kulturaftale på tværs af den dansk-tyske grænse samler kræfterne for at udvikle kulturen. Aftalen trådte i kraft den 1. januar 2017 og gælder til og med 2020.
Opdateret 23.11.2018

Inden for Kulturaftale Sønderjylland-Schleswig kan grænseløst kulturliv blomstre med mangfoldigheden som grobund, og områdets kulturelle kvaliteter kan styrkes og videreudvikles i tæt samarbejde.

Gennem de seneste 20 år har der været utallige dansk-tyske kulturprojekter tværs over grænsen, og kulturaftalen har en væsentlig andel i dette arbejde.

Hvem står bag Kulturaftale Sønderjylland-Schleswig?

I den dansk-tyske grænseregion har Kreis Nordfriesland, Kreis Schleswig-Flensburg og Stadt Flensburg og kommunerne Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa indgået  den dansk-tyske kulturaftale med Det danske Kulturministerium bakket op af Ministerium für Justiz, Kultur und Europa des Landes Schleswig Holstein og Region Syddanmark.

Du kan læse mere om kulturaftalen på http://www.kulturfokus.dk/kulturregion/kulturaftale-soenderjylland-schleswig/

hvor du bl.a. kan se visionen bag Kulturaftale Sønderjylland-Schleswig, indsatsområderne, mål, fyrtårnsprojekter, økonomi og organisation.  

På region Sønderjylland-Schleswigs kulturportal/hjemmeside kulturfokus.dk kan du også finde din næste kulturoplevelse i Sønderjylland-Schleswig i en elektronisk kulturkalender, der dækker hele grænseregionen. Er du kulturaktør, har du mulighed for at få dit arrangement markedsført også ad denne vej. Siden er på både dansk og tysk.

Kulturfokus er hjemmeside for det samlede dansk-tyske kulturrum under Region Sønderjylland-Schleswig.

Kulturfokus er en kombination af mange ting:

  • mulighed for dansk-tysk projektstøtte med midler fra KursKultur (Region Sønderjylland-Schleswigs aktuelle Interreg-projekt) og Kulturaftale Sønderjylland-Schleswig. Læs mere her.
  • en elektronisk platform for det dansk-tyske kulturliv og en kulturkalender, der samler kulturarrangementer fra hele Region Sønderjylland-Schleswig. På den måde kan kulturaktører via kulturfokus.dk/de gratis annoncere deres arrangementer ved at benytte sig af kulturkalenderen (drevet af KultuNaut)
  • spændende indsigt i projektarbejde med projektblog og videoarkiv fra og omkring de støttede dansk-tyske projekter
  • publikationer med projektbrochurer m.m. og eget magasin "Kulturfokus", der udkommer to gange årligt (forår og efterår) og med sine tyske og danske artikler sætter fokus på kulturen i Sønderjylland-Schleswig.
  • faginformation til arbejde med dansk-tyske kulturprojekter i Region Sønderjylland-Schleswig med pressekontakter, kursusmateriale, logoer m.m.

Projekt KursKultur

KursKultur er et paraplyprojekt for Region Sønderjylland-Schleswig, der vil fremme effektfulde projekter med det formål at fremme det grænseoverskridende samarbejde og mellemfolkelige møde i regionen. Samarbejdet styrker både de kulturelle tilbud og markedsføring af dem på tværs af den dansk-tyske grænse. 

Gennem kultur- og netværkspuljen støtter Interreg Deutschland-Danmark innovative dansk-tyske projekter. KursKultur vil desuden bidrage med aktiviteter, der vil fremme interessen for nabosprog og -kultur i hele det dansk-tyske område.

KursKultur-sekretariatet er den del af kulturafdelingen Sønderjylland-Schleswig.

Yderligere informationer om Interreg-projektet KursKultur og kultur- og netværkspuljen finder I på http://www.kulturfokus.dk/kulturregion/kurskultur-tilskud/.

logo_kurskultur_juni2016_cmyk.jpg

KursKultur støttes med midler fra partnerne bag Region Sønderjylland-Schleswig, det danske kulturministerium og Ministerium für Justiz, Kultur und Europa des Landes Schleswig-Holstein. Dette projekt finansieres med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

 

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

Ring til Hotline Syddanmark på

Tlf: 70 20 40 21

Mandag til torsdag kl. 09.00 - 18.00.