logo inkluderet med hjem link

Borger

Erhverv

Politik og Indflydelse

Søg

 

Center for Korttidspladser (CfK)

Center for Korttidspladser (CfK) er for dig, der har behov for et kort ophold med særlig pleje og omsorg. Det kan fx være efter et sygehusophold, eller hvis du har behov for at komme væk hjemmefra.
Opdateret 15.06.2020

Hvem kan komme på Center for Korttidspladser (CfK)

Borgere, der visiteres til centret, har behov for et kort ophold med særlig pleje og omsorg. Det kan være efter et sygehusophold, men borgeren kan også have behov for at komme hjemmefra i en kort periode.

Formålet med opholdet kan variere fra rehabilitering, vurdering og aflastning til akut pleje og smertelindring.

Hvilke forløb er der?

Centret er indrettet i tre enheder til midlertidige korttidsforløb, herunder:

  • Døgnrehabiliteringsforløb
  • Vurderingsforløb
  • Aflastningsforløb
  • Palliative korttidsforløb

Hvor langt tid varer et ”kort ophold”?

Et ophold på Center for korttidspladser kan vare fra få dage til flere uger eller måneder afhængig af den enkelte borgers behov.

Hvordan er ens bolig indrettet?

Til hver korttidsplads er der følgende rum til rådighed for borgeren:

  • Entré
  • Køkken
  • Stort badeværelse
  • Stue og soveværelse i 34 boliger
  • Der er 3 ét rums boliger

De fleste har egen terrasse og udgang til haven. Der er et fællesareal med opholdsrum, hvor borgerne kan nyde deres måltider og se fjernsyn.

Hvilken mad kan jeg få?

På Center for korttidspladser er det ernæringsassistenter, der står for tilberedningen af maden. Ernæringsassistenterne udarbejder i samarbejde med sygeplejerskerne, terapeuterne og plejepersonalet kostplaner til borgerne, hvis der er behov for dette. Det kan enten være, fordi borgeren er:

  • småtspisende
  • underernæret eller
  • har brug for en speciel lægeordineret diæt

Kan jeg ansøge om at blive optaget?

Du kan ikke selv søge om at blive optaget på Center for korttidspladser. Hvis du er for dårlig til at være hjemme eller komme hjem efter et sygehusophold, så kan du blive optaget.

Foto af: skilt ved indgang til Center for korttidspladser