logo inkluderet med hjem link

Borger

Erhverv

Politik og Indflydelse

Søg

 

Sundhedstilbud til mænd

Hvis du er mand og ønsker at få en sundere livsstil, så har vi en række gode tilbud til dig inden for motion, helbred og fællesskab.
Opdateret 02.03.2020

Få sved på panden med 'Rigtige Mænd Løbet'

Rigtige Mænd Løbet er et holdløb bestående af 3 mænd på samlet 10 km.

Løbet er en kombination af løb og cykling af hele holdet. Løbet er et stjerneløb med otte forskellige teamopgaver. Start og mål er i centrum, hvorfra holdet samlet løber eller cykler ud til teamopgaverne.

Forløb ”Er du klar mand?”

”Er du klar mand?” er et forløb, der består af en camp med aktiviteter, sjove konkurrencer og madlavning over bål. Efter campen bliver du en del af et hold, der mødes til forskellige aktiviteter.

Forløbet er for mænd med livsstilsudfordringer og/eller mentale helbredsudfordringer. Der er primært fokus på fysisk aktivitet samt socialt fællesskab. Tilbuddet sigter mod, at I udlever jeres maskuline energi, handlekraft og kampgejst.

Camp 12 med plads til 18 mænd afholdes den 24. april kl. 15-22 samt den 25. april 2020 kl. 9-15. 

Campen er starten på et 15 ugers forløb med fokus på vaneændring, samt fysiske aktiviteter.

Er du klar mand

Radiointerview med en tidligere deltager i P4:

Du kan ringe til Sundhedscentret på 88 72 41 94 eller sende en mail med navn og telefonnummer til sundhedscentret@sonderborg.dk - så vil du blive kontaktet.

Mænds Mødesteder

Mænds Mødesteder er mødesteder for alle mænd. Formålet er at skabe et trygt og venligt miljø, hvor mænd kan være sammen om meningsfulde projekter i selskab med andre mænd.

Hos Mænds Mødesteder i Sønderborg og Nordborg kan du mødes med andre mænd og lave de ting, der interesserer dig. I Mænds Mødesteder er det mændene selv, der demokratisk bestemmer, hvad der skal ske.

Hvornår i Sønderborg? Fast mødegang mandag kl. 16.30-18.00 i Fælleshuset på Ringbakken 4, 6400 Sønderborg.

Hvornår i Nordborg? Fast mødegang hver mandag kl. 16.45-18.15 i Medborgerhuset Nordborghus, Søvænget 7, 6430 Nordborg.

Læs mere: flyeren om Mænds Mødesteder i Sønderborg

Læs mere: flyeren om Mænds Mødesteder i Nordborg

Tjek dig selv mand

Mænd kommer for lidt og for sent til lægen og dør for tidligt.

Tjekdigselvmand.dk er et hurtigt redskab til at opdage de vigtigste signaler fra kroppen og gå til læge i tide.