logo inkluderet med hjem link

Borger

Erhverv

Politik og Indflydelse

Søg

 

Vaccination mod COVID-19 virus

Information om COVID-19 vaccination.
Opdateret 19.08.2021

Alle borgere over 12 år får tilbud om vaccination mod COVID-19. Vaccinationen er gratis og frivillig. Du modtager en invitation i din e-Boks, når du har mulighed for at blive vaccineret.

Du kan kun bestille tid til vaccination, hvis du allerede har modtaget information om, at du kan bestille tid til vaccination mod COVID-19. Du skal logge ind med dit NemID - HER.

Hvis du er fritaget for digital post, modtager du brevet med posten og kan bestille tider til vaccine hos Region Syddanmark på telefon 99 44 07 17.

Hvordan bestiller jeg en tid til vaccination?

Når du har modtaget brevet med tilbud om vaccination, kan du logge ind med dit NemID på www.vacciner.dk og booke to tider til vaccination. Finder du ikke en tid første gang, du logger ind, kan du med fordel prøve igen senere for at se, om der er kommet nye tider.

Hvis du ikke har NemID eller problemer med at booke på hjemmesiden, skal du ringe til Region Syddanmark. Telefontiden er alle ugens 7 dage kl. 8-18 på telefon 99 44 07 17 - tast 1.

Nye tider vil blive oprettet løbende i takt med, at Region Syddanmark modtager nye vaccineleverancer.

Tilbud om transport til COVID-19 vaccination

Sønderborg Kommune tilbyder hjælp til transport til COVID-19 vaccination hvis:

  • du er i målgruppen for vaccinationsindsatsen - udsatte borgere fra 65 år samt personer i øget risiko, som har sygdomme og tilstande, som øger risikoen for alvorligt forløb ved COVID-19.
  • du ikke kan anvende fx egen bil, knallert eller andet transportmiddel
  • du ikke kan benytte offentlige transportmidler, herunder flextur
  • du ikke har et familiemedlem, der kan tilbyde at hjælpe dig med transporten til vaccinationscentret.

Læs mere: Kørsel til COVID-19 vaccination

Hvor kan du finde svar på dine spørgsmål?

Hvis du er i tvivl om du kan få vaccinen, kan du læse mere på vacciner.dk 

Her er de vigtigste informationer om vacciner samlet.

Hvis du har generelle spørgsmål om vaccinationsprogrammet mod COVID-19, kan du ringe til den myndighedsfælles COVID-19 hotline på telefon 70 20 02 33.