logo inkluderet med hjem link

Borger

Erhverv

Politik og Indflydelse

Søg

 

Bliv leverandør til Sønderborg Kommune

Læs mere om udbud, håndværker- og rådgiverlisten og hvordan du bliver leverandør til kommunen.
Opdateret 29.04.2022

Her finder du link til alle aktuelle udbud af varer- og tjenesteydelser i Sønderborg KommuneSelvbetjeningslink knap

Som leverandør kan du på udbud.dk finde en oversigt over aktive EU-udbud og udbud over tærskelværdierne.

Der er forskel på udbudsprocedurerne alt efter, om din virksomhed er interesseret i at sælge varer og tjenesteydelser til Sønderborg Kommune eller ønsker at løse bygge- og anlægsopgaver. Ligeledes anvendes der forskellige processer for tilbudsindhentning og udbud alt efter, hvilken størrelse projekterne har.

Hvor kan jeg se kommende udbud hos Sønderborg Kommune?

Sønderborg Kommune udarbejder årligt en udbudsplan for, hvilke udbud, der skal gennemføres.

Se Udbudsplan 2022

Hvordan bliver jeg leverandør af varer og tjenesteydelser til Sønderborg Kommune?

Udbud for varer og tjenesteydelser over tærskelværdierne publiceres både på EU’s udbudsportal (ETHICS) og udbud.dk.

ETHICS har du som leverandør mulighed for at følge udbuddet, kommunikere med kommunen som ordregiver og afgive tilbud. 

Mindre opgaver på varer og tjenesteydelser skal ikke i offentligt udbud, men udbydes på markedsmæssige vilkår. Du skal derfor være velkommen til at kontakte Udbudsafdelingen, hvis du ønsker at præsentere varer eller tjenesteydelser for bestemte afdelinger eller forvaltninger i kommunen.

Hvordan bliver jeg leverandør af bygge- og anlægsopgaver til Sønderborg Kommune (Håndværkerlisten)?

Ved mindre projekter op til kr. 300.000, behøver kommunen ikke at udbyde projektet offentligt, men typisk indhentes der flere tilbud på projekter, der overstiger kr. 50.000.

Virksomheder, som skriver sig op på Håndværkerlisten og Rådgiverlisten får mulighed for at byde på kommunens anlægsprojekter.

Tilmeld din virksomhed til listen her. Du kan altid afmelde dig igen ved at sende en mail til mrnl@sonderborg.dk.

Se håndværkerlisten her.

Kan jeg blive leverandør af mad og vareudbringning til hjemmeplejen i Sønderborg Kommune?

I Sønderborg Kommune tilbydes borgere praktisk og personlig hjælp, hvis de ikke selv kan udføre opgaver såsom rengøring, tøjvask, afhentning af varer, madservice m.m.

Derfor kan borgere vælge mellem to eller flere leverandører til disse opgaver eller modtage et fritvalgsbevis. Et fritvalgsbevis er et købsbevis, som borgeren kan bruge til at indgå en aftale med en leverandør, som borgeren selv vælger. Leverandøren skal have et CVR-nummer, og leverandøren skal leve op til de samme kvalitetskrav som kommunens leverandør.

Madservice

Borgere, som ønsker en anden leverandør af madservice end kommunens leverandør kan vælge at få udstedt et fritvalgsbevis.

Hvis du bringer mad ud til borgeren, så betaler Sønderborg Kommune for en ugentlig udbringning.

Hvis prisen på hovedret, biret og en ugentlig udbringning er højere end fritvalgsbevisets værdi, så afregner Sønderborg Kommune dig for merprisen og afregner efterfølgende borgerens egenbetaling og en eventuel merpris direkte med borger. Der er således kun penge mellem dig og borger i de tilfælde, hvor borger ønsker at tilkøbe øvrige ydelser/varer hos dig end hovedret, biret og ugentlig udbringning.

Leverandøren skal selv løse eventuelle problemstillinger omkring fx bestilling, afbestilling, levering af madservice, betaling for tilkøb og lignende i samarbejde med borger. Leverandøren skal desuden kontakte visitationsafdelingen, hvis borger har vanskeligt ved at administrere fritvalgsbeviset eller hvis der sker ændringer i borgerens aktuelle situation og/eller behov.

Virksomheden skal derudover sende en elektronisk faktura til Sønderborg Kommune hver måned.

Vareudbringning

Borgere, der ikke selv er i stand til at handle dagligvarer, kan få bevilget hjælp til indkøb.

Det er muligt at søge om at blive godkendt som leverandør af betalt vareudbringning, hvor Sønderborg Kommune har indgået kontrakt med et antal fritvalgsleverandører. 

Interesserede leverandører kan søge om godkendelse fire gange årligt. Ansøgningsfrist er den 1. februar, 1. maj, 1. august og 1. november. Interesserede leverandører søger om godkendelse ved at sende anmodningsblanket til Job og Velfærd. Inden der indgås kontrakt, skal leverandøren sende en kopi af Erhvervsstyrelsens serviceattest til kommunen.  

Fritvalgsbevisets værdi, 2022

Almindelig hovedret, uden udbringning 56,99 kr. pr. måltid, inkl. moms
Diæt hovedret, uden udbringning 71,24 kr. pr. måltid, inkl. moms
Almindelig biret, uden udbringning 15,40 kr. pr. måltid, inkl. moms
Diæt biret, uden udbringning 19,25 kr. pr. måltid, inkl. moms
Udbringning pr. uge 45,06 kr., inkl. moms
Vareudbringning pr. gang 75,00 kr., eksl. moms
Er Sønderborg Kommune med i nogle indkøbsfællesskaber?

Sønderborg Kommune er med i to offentlige indkøbsfællesskaber:

De to fællesskaber giver kommunen mulighed for at tilslutte sig en bred vifte af indkøbsaftaler på de områder, hvor det kan give værdi.