Regler for skilte og plakater for virksomheder

Læs om regler for opsætning af skilte og plakater til servicevejvisning for virksomheder.

I Danmark er det som hovedregel ikke lovligt at opsætte skilte i det åbne land.

Som virksomhedsejer, producent, arrangør eller udlejer er der dog visse muligheder for at opsætte mindre skilte og skilte til servicevejvisning samt plakater i forbindelse med arrangementer.

Hvordan må jeg sætte skilte op i byområder?

I byområder dvs. inden for byzonetavler må du sætte skilte til servicevejvisning op fra nærmeste større vej. Skilte og tavler må sættes op med servicesymboler og tekst. Du må skilte til alle typer mål ved at anvende symboler, som er udviklet af Vejdirektoratet. Se mere på Vejdirektoratets side om kommerciel servicevejvisning.

Du må ikke anvende egne symboler eller logoer til dit firma på vejvisningen.

Den maksimale længde af skilte/tavler du må sætte op i byområder er 1,5 meter.

Husk at tage forbehold for stedet og eventuelle andre tavler.

Send din ansøgning via mail

Hvordan må jeg sætte skilte op i ”Åbent land”?

I åbent land dvs. uden for byzonetavler må du opsætte servicevejvisning fra nærmeste rutenummerede vej. Skilte og tavler må sættes op med servicesymboler og tekst. Du må skilte til alle typer mål ved at anvende symboler, som er udviklet af Vejdirektoratet. Se mere på Vejdirektoratets side om kommerciel servicevejvisning.

Du må ikke anvende egne symboler eller logoer til dit firma på vejvisningen.

Den maksimale længde af skilte/tavler du må sætte op i det åbne land er 2 meter. Husk at tage forbehold for stedet og eventuelle andre tavler.

Hvis du har brug for hjælp så send en mail til by-landskab@sonderborg.dk.

Hvad skal jeg betale for, når jeg sætter skilte op?

Du skal selv betale for de udgifter, der er forbundet med opsætning og nedtagning af skiltet. Det er Sønderborg Kommune, som står for at få arbejdet udført. Du skal acceptere tilbuddet, inden arbejdet går i gang. Du kan ikke indhente andre tilbud.

Du betaler også for vedligeholdelse af skiltet, eller hvis der sker noget med skiltet, som kræver reparation og lignende.

Derudover er der nogle omkostninger ift. sagsbehandlingen med at få et skilt sat op. Hvis opsætningen af dit skilt medfører ændringer for andre skilte/tavler, kan du blive opkrævet yderligere betaling.

Kan jeg få udviklet et nyt servicesymbol?

Ja, det kan godt lade sig gøre at få udviklet et nyt servicesymbol hos Vejdirektoratet. Kommunen står for at ansøge om nye symboler, men du betaler selv for omkostningerne.

Hvilken type skilt må jeg bruge til min campingplads?

Til campingpladser må du kun benytte skiltet ”M 31 Campingplads” uanset typen af campingplads

Hvilke regler er der for opsætning af valgplakater?

Læs mere om reglerne på Vejdirektoratets hjemmeside.

Image
Skilt Ølbutik

Kontakt os

Anlæg og Infrastruktur
Lille Rådhusgade 7
6400 Sønderborg

Telefontider:

Mandag - onsdag: 10.00 - 15.00
Torsdag: 10.00 - 17.00
Fredag: 10.00 - 14.00

Uden for åbningstiden kan du ringe til Den Fælles Vagtcentral på tlf. +45 88 72 41 10.