logo inkluderet med hjem link

Borger

Erhverv

Politik og Indflydelse

Søg

Jobordninger og praktikker

Se mulige ordninger inden for arbejdsmarkedsområdet.
Opdateret 29.08.2018

Virksomhedspraktik og løntilskud

Virksomhedspraktik er en ordning, hvor en ledig er i praktik i din virksomhed. Dette giver den ledige en chance for at afprøve og/eller styrke sine kompetencer og er helt uden løn- og forsikringsudgift for virksomheden. Efter praktikperioden kan virksomheden vurdere mulighederne for en fastansættelse eller ansættelse i job med løntilskud.

Fleksjob

Virksomheden kan ansætte en person, som kun kan arbejde få timer om ugen og derved kun kan løse mindre opgaver. Ordningen omfatter også nuværende ansatte, som på grund af begrænsninger i arbejdsevnen overgår til fleksjob. Se databasen over ledige fleksjobbere her.

Læs folderen med alle oplysningerne her.

Elever og lærlinge – Talent6400

Som virksomhed kan I både oprette elev- og lærlingepladser. I får en ’her-og-nu’ ressource under fleksible arbejdsvilkår, hvor I selv kan forme den fremtidige medarbejder til jeres behov.

Bestil et talent på www.talent6400.dk

Opkvalificeringsjob

Din virksomhed kan søge om tilskud til at opkvalificere nye medarbejdere, som ansættes fra ledighed i ordinære stillinger. Der kan søges om tilskud til alle former for kortere opkvalificeringsforløb, og det kan både være med til at udvide ansøgerfeltet og give mulighed for at målrette opkvalificerin­gen til virksomhedens konkrete behov.

Integration af flygtninge

Vær med til at integrere flygtninge ved at lade nytilkomne løse arbejdsopgaver i din virksomhed. Kommunens integrationsprogram består typisk af et forløb med danskuddannelse og virksomhedspraktik eller løntilskud. Integrationsprogrammet kan vare op til 3 år og er gennemsnitligt 37 timer om ugen.

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

 

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

Ring til Hotline Syddanmark på

Tlf: 70 20 40 21

Mandag til torsdag kl. 09.00 - 18.00.