logo inkluderet med hjem link

Borger

Erhverv

Politik og Indflydelse

Søg

 

Hjælpemidler eller overførsel til andet afstemningssted

Hvis du har et handicap eller nedsat førlighed er der en række hjælpemidler på valgsteder. Du kan også søge om at stemme på et andet valgsted
Opdateret 30.09.2021

Hjælpemidler og overførsel til andet afstemningssted

Hvis du har et handicap eller nedsat førlighed, har du mulighed for at søge om at blive overført til et andet afstemningssted i kommunen end det, du er tilknyttet til. 
På alle 17 afstemningssteder i Sønderborg Kommune er der handicapvenlige stemmebokse udstyret med lup samt filtpen. 

På afstemningsstedet, Kongevej - Sønderborg, vil der tillige være en stemmeboks med et CCTV forstørrelsesapparat og et hæve- / sænkebord med fri benplads, så en kørestolsbruger kan placere sig ved bordet. 

Du kan søge om at blive overført til et andet afstemningssted ved at kontakte Borgerservice på tlf.: 8872 6400 eller 8872 4006, eller udfylde og indsende/aflevere dette skema. Ansøgning kan tidligst indgives tirsdag den 19. oktober 2021 og senest 8. november 2021 kl. 12.00. Evt. yderligere information hos Borgerservice på tlf.: 8872 4006.