logo inkluderet med hjem link

Borger

Erhverv

Politik og Indflydelse

Søg

 

Forslag til lokalplan for tæt-lav boliger ved Pytgade i Vollerup

Opdateret 09.05.2019

Sønderborg Byråd har den 7. maj 2019 besluttet at offentliggøre forslag til lokalplan nr. 4.7-3 for tæt-lav boliger ved Pytgade, Vollerup. Samtidig er en miljøscreening for området vedtaget.

Formålet med lokalplanen er at give mulighed for opførelse af tæt-lav-boliger på et ellers tilgroet og ubenyttet areal centralt i Vollerup by. Lokalplanen giver mulighed for, at boligerne kan opføres i to etager med en bygningshøjde på op til 8,5 meter og en maksimal bebyggelsesprocent på 40.

Med den offentlige bekendtgørelse af lokalplanforslaget, må ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for en foregribelse af den endelige plans indhold.

Mulighed for bemærkninger

Lokalplanforslaget er i offentlig høring i 4 uger frem til den 5. juni 2019. Mens lokalplanforslaget er i høring, har du mulighed for at komme med din kommentar til lokalplanen. Når du åbner en lokalplan, kan du trykke på linket "Indsend kommentar" øverst på siden, hvorefter du kan indsende dine bemærkninger til lokalplanforslaget. Det er også muligt at uploade filer til din kommentar.

Miljøscreening

Lokalplanen er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 448 af 10. maj 2017) og skal derfor som udgangspunkt miljøvurderes jævnfør lovens § 8, stk. 1, nr. 1. Da lokalplanen imidlertid vurderes ikke at kunne få væsentlige indvirkninger på miljøet, konkluderes det, at der ikke er lovmæssigt krav om udarbejdelse af en miljøvurdering. Afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering træffes således på baggrund af lovens § 8, stk. 2.

Klagemulighed

I forbindelse med offentliggørelse af et lokalplanforslag har du mulighed for at klage over kommunalbestyrelsens beslutning om ikke at udarbejde miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer jf. miljøvurderingslovens § 16.

Nederst på denne side er vedlagt en klagevejledning hvor du kan læse, hvad du skal gøre, hvis du ønsker at indgive en klage.

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

 

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

Ring til Hotline Syddanmark på

Tlf: 70 20 40 21

Mandag til torsdag kl. 09.00 - 18.00.