logo inkluderet med hjem link

Borger

Erhverv

Politik og Indflydelse

Søg

Idéhøring i forbindelse med kommuneplantillæg for Naturpark Nordals

Opdateret 13.02.2020

Sønderborg Kommune ønsker at få godkendt området med de genskabte søer Oldenor, Mjels Sø og Bundsø samt Oksbøl Skov som naturpark. Inden Sønderborg Kommune går videre med at udarbejde et kommuneplantillæg for naturparkens afgrænsning, vil vi gerne beskrive projektet, og give dig mulighed for at komme med bemærkninger og idéer til naturparkens afgrænsning.

Frist for indsendelse af ideer og forslag er den 1. marts 2020 til by-landskab@sonderborg.dk

Se hvordan og hvortil du kan sende dine ideer og forslag i det vedhæftede idéoplæg.

Når forslaget til kommuneplantillægget er skrevet, bliver det igen muligt at kommentere det i en otte ugers høringsperiode inden planerne vedtages politisk. Se evt. mere om Danske Naturparker på Friluftsrådets hjemmeside.

Et af formålene med dette oplæg er at sikre, at borgere, interesseorganisationer, foreninger, myndigheder og andre interesserede får mulighed for at komme med forslag og ideer til den forestående planlægning af et kommuneplantillæg.