LIVA app - Få hjælp og inspiration til en sundere livsstil

Lever du med en kronisk sygdom, kroniske smerter eller ønsker du en sundere livsstil? Sundhedscentret tilbyder støtte og vejledning gennem LIVA app'en.

LIVA er en digital platform, hvor du kan få sundhedsvejledning gennem din smartphone. Kommunens sundhedsvejledere hjælper dig gerne i gang med at bruge LIVA og med at få en ny sundere livsstil - i dit eget tempo.

Hvem kan få vejledning på LIVA app'en?

Du kan modtage vejledning på LIVA, hvis du:

  • lever med en kronisk sygdom som kræft, KOL, hjerte-kar sygdom eller type 2 diabetes
  • har kroniske smerter
  • har en depression eller har angst
  • er ryger og ønsker at kvitte tobakken
  • er overvægtig og i risiko for at udvikle en livsstilssygdom.
Hvad indeholder LIVA app'en?

På LIVA app’en foregår vejledningen digitalt, og når det passer ind i din hverdag. Du kan:

  • få personlig vejledning få en personlig plan
  • følge dine mål og fremskridt
  • få støtte og vejledning af en sundhedsvejleder.
Hvordan kommer jeg i gang med LIVA app’en?

Er du ny på LIVA, kan du deltage i et af vores opstartsmøder. Her kan du møde en LIVA-vejleder, der fortæller om de muligheder, LIVA byder på. Du vil lære at opstille mål, registrere dine aktiviteter og generelt høre om det samarbejde, der er mellem dig og den/de vejledere, du tilknyttes på app'en.

For at komme i gang, skal du hente LIVA til din smartphone eller tablet og derefter følge anvisningerne på skærmen. Når du opretter en ny bruger, skal du bruge kodeordet ”Sønderborg”.

Download LIVA-app'en på Google Play

Download LIVA-app'en på App Store

Har du ikke en smartphone, kan du også bruge din pc

Se alle opstartsmøder her.

Kan jeg vedligeholde et sundhedsforløb i Livsstilscaféen?

Hvis du før har deltaget i et af vores forløb, kan du være med i Livsstilscaféen. Livsstilscafé afholdes hver 3. måned, og her kan du møde medarbejdere fra Sundhedscentret. Her kan du blive vejet, få taget en konditest og lade dig inspirere af de forskellige emner, som tages op i caféen.

Næste livsstilcafé er den 13. september kl. 15-16.30 på Sundhedscentret, Grundtvigs Allé 150 i Sønderborg.

Image
Mand på motionscykel

Kontakt os

Sundhedscentret - Forebyggelsesenheden
Grundtvigs Allé 150
6400 Sønderborg

Telefontider:

Mandag - fredag: 08.00 - 09.00