logo inkluderet med hjem link

Borger

Erhverv

Politik og Indflydelse

Søg

Børnefamilieydelser

Barselsdagpenge, børne- og ungeydelse, børnetilskud og børnebidrag. Læs mere om familieydelser.
Opdateret 15.11.2021

Selvbetjening

Læs mere om barselsdagpenge

Du og barnets anden forælder har ret til at holde barselsorlov, når I får et barn. De fleste kan få barselsdagpenge under orlov i stedet for den... Læs mere

Der findes forskellige familieydelser, som du enten får automatisk udbetalt eller kan søge om.

Det er Udbetaling Danmark, der står for udbetaling af familieydelser.

Har du spørgsmål om familieydelser, er der hjælp at hente på borger.dk/familieydelser

Kan jeg få barselsdagpenge?

De fleste kan få barselsdagpenge under orlov i stedet for den indkomst, der ellers ville have været gældende.

Læs mere om barselsorlov og barselsdagpenge på borger.dk.

Kan jeg få børne- og ungeydelse?

Børne- og ungeydelsen bliver automatisk udbetalt til moren, når I får et barn, indtil barnet fylder 18 år. Fra januar 2022 får begge forældre som udgangspunkt en halvdel hver, hvis I har fælles forældremyndighed over barnet.

Læs mere om børne- og ungeydelse

Kan jeg få børnetilskud?

Som mor eller far kan du måske få børnetilskud, hvis du fx er enlig forsørger, er under uddannelse eller får tvillinger. Læs mere om de forskellige typer børnetilskud på borger.dk

Kan jeg få børnebidrag?

Som forældre har I pligt til at forsørge jeres barn. Hvis I ikke bor sammen, kan det være, at den ene af jer skal betale et bidrag til den anden. Læs mere om børnebidrag

Modregnes jeg i min børne- og ungeydelse, hvis jeg skylder penge for daginstitution?

Hvis du ikke har betalt for dag- og klubtilbud eller skolefritidsordning til din kommune, kan SKAT modregne det, du skylder, i din børne- og ungeydelse. I så fald modtager du et brev fra SKAT. 

Hvis du har spørgsmål eller er uenig i det modregnede beløb, skal du kontakte din kommune, fordi det er kommunen, der har truffet afgørelse om opkrævning og modregning af din gæld for daginstitution.

Hvad skal jeg gøre, hvis min situation ændrer sig?

Når du modtager familieydelser, og din situation ændrer sig, har du pligt til at oplyse det til Udbetaling Danmark med det samme. Læs mere om familieydelser