logo inkluderet med hjem link

Borger

Erhverv

Politik og Indflydelse

Søg

Indskrivning i skole, SFO og klub

Det år dit barn fylder 6 år skal barnet skrives op til skole. Skoleindskrivning foregår altid i januar måned. Tilmelding til SFO og SFO-klub er åben hele året.
Opdateret 20.10.2021

Selvbetjening

Skoleindskrivning skal gøres online

Hvis du er forældre til et barn, der fylder 6 år i 2022, skal dit barn skrives op til skole i januar måned. Dette gælder for alle børn, uanset om de skal gå i kommunal folkeskole, fri- og privatskole eller, hvis du ansøger om at udsætte skolestarten til næste år. Du vil modtage brev i e-boks, hvorefter du skal skrive dit barn ind digitalt i perioden 15. januar – 31. januar 2022.

Du skal bruge din NemID, når du skal indskrive dit barn.

Dit barn er undervisningspligtig i det kalenderår, hvor det fylder 6 år. Du skal derfor skrive dit barn op til skole, uanset om de skal gå i kommunal folkeskole, fri- og privatskole. 

Skolestart er i august 2022. Bemærk dog at Nørreskov-Skolen og Nordals Skolen har rullende skolestart med start i marts, august og november. 

Hvordan skriver jeg mit barn op til skole, SFO eller klub?

I 2022 sker indskrivningen til skole fra den 15. januar til og med den 31. januar 2022, mens indmeldelse til SFO eller klub kan ske løbende hele året.

Brug det øverste link i selvbetjeningsboksen her over - du skal brug NemID. Her kan du også melde dit barn ud af SFO eller klub.

Når dit barn er indmeldt i SFO, er det automatisk meldt ud af børnehaven. 

Hvornår kan mit barn starte i børnehaveklasse, SFO eller klub?

Børn, der fylder 5 år inden 1. oktober, kan blive indskrevet til skolernes børnehaveklasse. Kontakt Mona Gottschalk Andersen, Børn, Uddannelse og Sundhed på tlf. 88 72 52 63 for vejledning.

Går dit barn i 0.-2. klasse, kan du få dit barn passet på skolens SFO før og efter skoletid. Overgang fra børnehave til SFO sker den 1. maj, hvor barnet skal starte i 0. klasse i august.

Børn, som går i 3.- 6. klasse kan optages i klub. Klubben har åbent på skoledage, og der findes stort set klub på alle skoler. Overgang fra SFO til klub sker den 1. august, hvor barnet skal starte i 3. klasse i august - med klubstart på den første skoledag efter sommerferien. 

Hvilken skole, SFO eller klub kan mit barn gå på?

Dit barn hører til en bestemt skole - distriktsskolen - alt efter, hvor barnet bor. Dit barn har altid krav på at få en plads på distriktsskolen, men der er principielt frit skolevalg. Det betyder, at du som forældre også har mulighed for at få dit barn optaget på en anden skole end distriktsskolen, hvis der er plads på den ønskede skole.

De tyske skoler i kommunen har særlige indskrivningstider.

SFO og klub tilbydes på den skole, barnet er indskrevet på.

Se oversigt over skoler, SFO'er, klubber m.m. her.