logo inkluderet med hjem link

Borger

Erhverv

Politik og Indflydelse

Søg

 

Skoletilbud til børn med særlige behov

Her er en oversigt over skoletilbud til børn med særlige behov. Tilbuddene findes i form af specialklasser og specialskole.
Opdateret 11.10.2021

Sønderborg Kommune har flere specialundervisningstilbud til elever med særlige behov.

Specialundervisning kan tilrettelægges på den enkelte almene folkeskole inden for skolens rammer, eller den kan finde sted i en specialklasse eller specialskole.

På baggrund af henvisning fra distriktsskolens leder og i samråd med barnets forældre og skolens psykolog (fra PPR), kan barnet indstilles til specialundervisning uden for almenskolen. 

Visitationsudvalget i Børn og Uddannelse vil vurdere den konkrete henvisning, herunder vurdere barnets behov for et specialiseret undervisningstilbud. Visitationsudvalget vil også vurdere, om barnets specialundervisning bedst tilgodeses på almenskolen eller om barnets behov og funktionsniveau er i målgruppen for specialklasse/specialskole.

Hvilke folkeskoler har specialklasser for børn med opmærksomheds- og koncentrationsvanskeligheder samt børn med sociale og følelsesmæssige vanskeligheder?

Broager Skole 
Specialklasserækken dækker hele skoleforløbet 0. – 10. klasse og har Special-SFO.
Skolen er distriktsskole for elever i område ”Jylland”.
Se Broager Skoles hjemmeside

Hørup Centralskole 
Specialklasserækken dækker hele skoleforløbet 0. – 10. klasse og har Special-SFO.
Skolen er distriktsskole for elever i område ”Als”.
Se Hørup Centralskoles hjemmeside

Hvilke folkeskoler har specialklasser for børn med generelle indlæringsvanskeligheder?

Ahlmann-Skolen  
Specialklasserækken dækker hele skoleforløbet 0. – 10. klasse
Skolen er distriktsskole for 0. – 4. klasse i hele kommunen og for 5. – 10. klasse for elever i område ”Als”.
Se Ahlmann-Skolens hjemmeside

Nydamskolen
Specialklasserækken dækker 5. – 10. klasse.
Skolen er distriktsskole for elever i område ”Jylland”.
Se Nydamskolens hjemmeside

Hvilke folkeskoler har specialklasser for børn med autismespektrumforstyrrelser?

Tilbuddet er målrettet normaltbegavede elever med autismespektrumforstyrrelser.
Specialklasserækken er under opbygning på Nydamskolen og vil på sigt omfatte hele skoleforløbet fra 0. – 10. klasse.

Hvor finder jeg en specialskole for børn med behov for vidtgående specialundervisning?

Specialskolen Kløver-Skolen
Skolen ligger i Sønderborg, men modtager elever fra hele Sønderborg Kommune.
Kløver-Skolen består af flere afdelinger placeret på forskellige adresser.

Afdeling Huholt er for børn på 0.-6. klassetrin med behov for vidtgående specialundervisning grundet sociale og følelsesmæssige vanskeligheder.

Afdeling A (Kløver) er for børn med betydelige gennemgribende udviklingsforstyrrelser, som har behov for vidtgående specialundervisning.

Afdeling B (Kløver) er for børn med betydelige generelle indlæringsvanskeligheder.

Der er til skolen knyttet en fritidsordning.

Læs mere på Kløver-Skolens hjemmeside

Har jeg ret til gratis transport, hvis mit barn går på en specialskole?

Hvis dit barn er visiteret til et undervisningstilbud i specialklasserække eller på specialskole af Sønderborg Kommune, kan dit barn få befordring mellem bopæl og skole.

Der ydes fri befordring til :

  • elever på 0. - 3. klassetrin, hvis skolevej er 2,5 km eller længere
  • elever på 4. - 6. klassetrin, hvis skolevej er 6,0 km eller længere
  • elever på 7. - 9. klassetrin, hvis skolevej er 7,0 km eller længere
  • elever på 10. klassetrin, hvis skolevej er 9,0 km eller længere

Der ydes ligeledes fri befordring til elever, som har kortere skolevej, men hvor skolevejen er skønnet trafikfarlig.
Afstanden vurderes ud fra googlemaps ad korteste vej eller stier, som ikke er trafikfarlige.
Der kan i særlige tilfælde bevilges kørsel ud fra kortere afstand ud fra en individuel vurdering af elevens sygdom eller fysiske og/psykiske handicap. Bevillingen gælder for højst et skoleår ad gangen, hvorefter der skal søges for endnu en periode. Læs mere om skolekørsel til specialklasse og -skole her.