logo inkluderet med hjem link

Borger

Erhverv

Politik og Indflydelse

Søg

 

Utilsigtede hændelser (UTH)

Fortæl os, hvis noget går galt, så vi kan lære heraf. Har du været udsat for en utilsigtet hændelse, har det stor betydning, at du rapporterer hændelsen.
Opdateret 11.01.2022

En utilsigtet hændelse (UTH) er, når en borger risikerer at blive skadet, eller reelt bliver skadet i det danske sundhedsvæsen.

Det er vigtigt at kende til disse hændelser eller fejl. Sundhedsvæsenet kan lære af dem og på denne måde blive endnu bedre til at give en god og tryg behandling og pleje. Du er som borger eller pårørende vigtig i denne sammenhæng, da du er med i hele forløbet og kan rapportere utilsigtede hændelser.

Rapporter utilsigtede hændelser eller klag hos Styrelsen for PatientsikkerhedSelvbetjeningslink knap

Hvem kan rapportere en utilsigtet hændelse?

Sundhedspersonale og andet personale har pligt til at rapportere utilsigtede hændelser, som de bliver bekendt med i deres daglige arbejde fx:

  • Sygehuspersonale
  • Praktiserende læger
  • Apoteker
  • Falck
  • Sociale institutioner
  • Kommunalt sundhedspersonale

Borgere og pårørende kan også rapportere utilsigtede hændelser. Du kan rapportere anonymt, men det kan være en fordel, at du skriver navn eller telefonnummer på rapporten.

Hvad kan jeg rapportere?

En utilsigtet hændelse eller fejl kan for eksempel være, hvis du:

  • får for stor dosis medicin på grund af en regnefejl
  • ikke får medicin, fordi hjemmeplejen glemmer at give den
  • bliver glemt på et toilet, fordi der er sket misforståelser
  • ikke har fået besøg af hjemmeplejen efter udskrivelse fra sygehus, fordi der er sket misforståelser mellem sygehus og netop hjemmeplejen
Hvad sker der med min rapportering?

Hvis du rapporterer en utilsigtet hændelse, bliver rapporten automatisk sendt til den region, kommune eller det privathospital, hvor hændelsen er sket. I Sønderborg Kommune vil vi på baggrund af rapporten iværksætte tiltag, der kan forbedre patientsikkerheden.

Når du rapporterer en utilsigtet hændelse, er det ikke det samme som at klage. Du får derfor ingen tilbagemelding på din rapport.

Kan jeg søge erstatning for en skade?

På www.patientforsikringen.dk kan du læse om, hvordan du kan søge erstatning for en skade.